luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere

Legatkunst

Køb legatkunst

Overskuddet af salget går ubeskåret til støtte af talentprisen Det Bruunske Legat, der er oprettet af Det Bruunske Pakhus (læs mere under Det Bruunske Legat).

Legatkunsten kan kun købes her. Eftersendes også gerne mod forudbetaling samt betaling af forsendelsesgebyr på 100 kr.
Kontakt: connie.shapira@fredericia.dk

 

 

Knud Odde litografi: People Got The Power

Knud Odde blev for alvor kendt som bassist og komponist i rockbandet Sort Sol. Sideløbende dyrkede han billedkunsten og i 1995 blev han medlem af Kunstnersamfundet og i 1999 medlem af Decembristerne. Siden starten af 1980´erne har Knud Odde udstillet enten selvstændigt eller i fællesskab med andre kunstnere på kunstmuseer rundt i landet og i hele verden – blandt andet i New York. Knud Odde er i dag repræsenteret på 17 forskellige danske kunstmuseer, bl.a. Trapholt og Statens Museum for Kunst.

 

Motivet forstiller det amerikanske punk/rockikon Patti Smith.

Størrelse: 76 x 55 cm. Pris 1.000 kr.  NB: kun 2 stk. tilbage

 

 

 

 

 

Alexei Svetlovs kunsttryk af Det Flyvende Pakhus
Alexei er russisk født og nu bosat i Sverige. Han maler de skønneste surrealistiske billeder, og har bl.a. lavet dette pragtfulde billede af vores tidligere, skønne spillested. Det Bruunske Pakhus købte originalen, der nu hænger i Tøjhuset  og har i følge aftale med kunstneren fået tryk 200 tryk, der er nummererede og signerede.

Størrelse: 59 x 42 cm. Pris: 200 kr.

 

 


Martin Hall litografier
Martin Halls billedtekst Memo, et grafisk værk som Det Bruunske Pakhus har udgivet i 100 nummererede og signerede eksemplarer. Billedet er trykt i formatet 59 x 45 cm, og både tekst og illustration er som sagt nyt materiale skrevet og udført af Hall til lejligheden.
Værkets fotografiske motiv er baseret på et Christian Skeel-billede.

Martin Hall er en meget anerkendt musiker og skribent, somi 2013 udgav sin første soloplade i syv år til strålende anmeldelser fra hele landet, og har gennem tiden modtaget arbejdslegater fra Kunstfonden både som forfatter og musiker. Derudover blev han tilbage i 80’erne optaget på Det Kongelige Danske Kunstakademi’s billedkunstskole og har arbejdet med grafisk kunst lige siden.
Prisen er 500 kr. uindrammet.

 

 

Peter Viskinde kunsttryk
Der sælges i alt 125 nummererede og signerede kunsttryk i størrelsen 35 x 48 cm. Pris pr. stk. 200 kr. uindrammet.

 

Viskinde startede i 1979 i rock-gruppen Malurt. I 1982 dannede han gruppen Doraz som hittede med “Savner en som dig” og “Jeg må se dig igen” ect. Viskinde var med til at starte bandet bandet Big Fat Snake i 1990. Bandet brød igennem i 1995 med Viskinde's sang "No Peace Like in Heaven".

Peter Viskinde har siden teenageårene ud over musikken haft maleri som metier. Viskinde har løst flere udsmykningsopgaver for virksomheder og har bl.a. designet Wiibroe/Carlsbergs årgangsøl fra 2012.

 

 


Nice to know

Følg os på Instagram #TOJHUSETFREDERICIA


Find vej