luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere
Eksercerhuset NIARN

NIARN



PRE-SALE STARTER 29. JANUAR 2026 KL. 12.00 - FOR ALLE DER ER TILMELDT NYHEDSBREV

 

DET OFFICIELLE BILLETSSALG STARTER DEN 30. JANUAR 2026 KL. 12.00

 

 

NIARN ER OG BLIVER UDØDELIG 
Han genopstod. Han tog himmelfarten.

 

Nu anerkender den danske rapper sin udødelighed. I efteråret 2026 drager
Niarn atter ud på landevejene med en ny turné, der kommer hele landet rundt.
Vi kender ham som antihelten fra Dobbelt A. Niarn. Niels Shahverdi Roos.

 

Rapperen fra Aalborg, der gik hen og skabte soundtracket til en hel generation op gennem 00’ernes
danske hiphopscene. Med klassiske udgivelser som debuten Årgang ’79 og de
efterfølgende Antihelt og Rød Aalborg tog han landet med storm.

 

Med succesen fulgte et festligt og travlt liv i overhalingsbanen, som kom til en brat ende, da
Niarn forsvandt ind i fristelserne og satte misbrug over menneske. I 2014, som følge af en
tur på intensiv, meddelte Niarn, at han indstillede karrieren.

 

Men ud af mulden genopstod håbet, og i 2022 udsolgte han Store VEGA på få timer. Den overvældende modtagelse førte

til en efterfølgende Danmarksturné i to omgange.

 

Men ikke uden sine kampe. Forud for Himmelfarten-turneen var Niarn endnu en gang på vej
væk fra os grundet et længere sygdomsforløb og som følge af at have givet alt, hvad
kroppen kunne klare, for sine fans. Hver eneste aften. Historien endte dog alligevel lykkeligt,
og antihelten fra Dobbelt A står endnu. Stærkere end nogensinde. Særligt takket være den
urokkelige støtte fra fansene de seneste par år, som har været intet mindre end

overvældende.

 

De sidste par år har på alle måder været utrolig overvældende, og det har været vildt at se,
at så mange af jer stadig lytter til musikken og møder op til koncerter rundt om i landet. Jeg
må tage det som et tegn og indse, at Niarn er og bliver udødelig. Nu tager vi en tour mere,

og jeg kan ikke vente. – Niarn

 

Niarn er og bliver udødelig. Med det tidløse bagkatalog, der fortsat pulserer i hjertet på hans
fans, gør han klar til endnu en svingom. I efteråret 2026 rammer Niarn atter landevejene på

sin nye Danmarksturné.

Dato
fredag 25. september 2026
Arrangør
FredericiaLive
Obligatorisk garderobe
Ja
Lokation
Eksercerhuset
Start
21:00
Dørene åbner
20:00
Pladser
Ståpladser
Forsalg
270,-
Medlem
240,-
Dørsalg +25,-
Køb billet

Følg os på Instagram #TOJHUSETFREDERICIA


Find vej