luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere
Lokalaften

Lokalaften

Tilmeldingen er åben!


LOKALAFTEN I TØJHUSET
Tøjhuset & Eksercerhuset byder ind til Lokalaften Fredag den 11 september 2026. En aften i lokal musikkens navn. Så hvis du og dit band har lyst til at spille på Tøjhusets scene for venner, familie, samt resten af Fredericia, er det nu I skal spidse ører. 

 

Vi leverer scenen, lyd/lys-person samt backline. 

 

Du/I leverer musikken og stemningen.

 

Dette er ikke en konkurrence, men en mulighed for at vise hvad det er I går og ”roder” med, i øvelokalerne rundt omkring i byen. 

 

Eneste krav er at du/I er et lokalt 7000 band, og vi lægger vægt på at I spiller original musik. Men alle er stadig velkommen til at ansøge. 

 

Det eneste I skal gøre, er at sende lidt info om jer selv, et band billede og en lille lyd fil.

Om du spiller jazz, pop, singer/songwriter eller metal er underordnet, alle er velkommen til at deltage. 

 

I denne anden omgang vil der blive udvalgt 4 bands som får buddet om at træde op, og der vil blive nedsat et lytteudvalg bestående af lokale musikaktører, som vil udvælge de bands, der kommer med.

 

I år er Lokalaften en del af Pakhusets Jubilæumsweekend. 


Når du søger om at blive en del af Lokalaften:

  • Det er ikke muligt at medbringe egen lydtekniker. Når I søger om at blive en del af Lokalaften, så stiller Tøjhuset en lydtekniker og lystekniker til rådighed. 
  • Lokalaften er et samarbejde mellem Tøjhuset og de bands, der udvælges til at spille, og derfor er det også et krav, at jeres band leverer PR-materiale (foto og pressetekst), yder en markedsføringsindsats i form af at hjælpe med at sprede budskabet om Lokalaften i jeres netværk. 

Tidsplan:

Send en kort beskrivelse af jeres band, et bandbillede og en lille lydfil til: mikael.jensen@fredericia.dk

Tilmeldingen starter NU


Deadline den 15 Juni.

3 juli 2026: Jeres band får en tilbagemelding på om I er blevet valgt ud.

Medio august 2026: Lokalaftenens musikprogram offentliggøres.

11 september 2026: Lokalaften i Tøjhuset

Lokalaften er støttet af den regionale spillestedsaftale mellem Godset i Kolding og Tøjhuset & Eksercerhuset i Fredericia.

Dato
fredag 11. september 2026
Arrangør
FredericiaLive
Lokation
Tøjhuset
Start
20:00
Dørene åbner
19:00
Pladser
Ståpladser

Følg os på Instagram #TOJHUSETFREDERICIA


Find vej