Kent T. & The Delta Grinders.
Kent Thomsen har efterhånden fået noget der ligner kult-status på den danske blues scene. En bluesmand, som er svær at sætte i bås, lige som man tror man har regnet ham ud, kommer der et twist, man ikke havde forudset. Men når aftenen er omme, står det klart at den røde tråd er Blues - upoleret og inderlig. Ingen dikkedarer, ikke så meget pjat, ingen lydpotte, styrthjelm eller Plan B, bare soul og feeling direkte inde fra en sort men poetisk sjæl, dynamisk og vedkommende, så ingen får lov at falde i søvn.
De fleste af sangene er på dansk, men bestemt ikke mindre blues af den grund.
Debutalbummet "Så'n er dét" er udelukkende på dansk, og i dag en eftertragtet raritet
blandt kendere. Aftenen igennem bindes sangene sammen af historier fra Det virkelige
liv og den lange landevej, så man også får rørt lattermusklen.
Kort sagt: Blues med vid og bid.
Kent Thomsen har haft orkester i eget navn siden 1989 og har der ud over været sidekick i bl. a Johnny Madsen Band og Peter Bellis De nye Rivaler.
Kent Thomsen, guitar og sang.
Henrik Hansen, mundharpe.
Morten Husted, bas, mandolin plus diverse.
Claus Daugaard, trommer.
|
Dato
fredag 4. september 2026
|
|
Arrangør |
|
Lokation |
Tøjhuset |
Start |
20:00 |
Dørene åbner |
19:00
|
Pladser |
Siddepladser |
Forsalg |
170,- |
Medlem |
140,- |
Dørsalg +25,- |
|