luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere
Zar Paulo

Zar Paulo



BILLETSALG STARTER DEN 28. JANUAR 2026 KL 10.00

 

 

ZAR PAULO ANNONCERER DANMARKSTOUR I EFTERÅRET

 

De har netop udgivet den sidste albumforløber, ’Paraplyer’, og to af deres hidtil største koncerter i foråret er udsolgt. Nu imødekommer Zar Paulo deres trofaste lytterskare med en Danmarksturné i oktober og november 2026, der bringer bandet forbi 11 spillesteder.

 

Den aktuelle single ’Paraplyer’ er tredje og sidste forløber til Zar Paulos kommende album ex_europa. Bandet har senest annonceret deres hidtil største koncerter i KB Hallen og ACC Aarhus, som begge er udsolgt, og i Aarhus er der endda sat en ekstra koncert i salg. Men det nye album skal også ud i resten af landet, og derfor drager Zar Paulo i efteråret 2026 på en omfattende spillestedsturné med stop i 11 danske byer.

 

Et ønske, der har levet længe hos både bandet og deres fans. Selv udtaler de om touren og det kommende album:

”Ex_europa er en nomadeplade skrevet på landevejen, mens vi turnerede rundt fra venue til venue i alle kongerigets afkroge. Vi glæder os helt vildt til endelig at skulle genbesøge de samme spillesteder, hvor sangene levede deres tidlige liv, men hvor vi denne gang får lov til at blæse dem ud af nogle store højtalere for fuld smæk foran et levende publikum! Efter et 2025, hvor vi brugte mere tid i studiet end på scenerne, har der ophobet sig et gigantisk undertryk, som vi glæder os til at slippe løs! Vi ses til ZP 2.0”.

 

’Paraplyer’ er en sang, der viser Zar Paulos karakteristiske kant og musikalitet og samtidig lyder som et nummer, der kan brede sig blandt deres i forvejen store publikum og skabe store live-øjeblikke. Netop de store live-øjeblikke har Zar Paulo – der allerede fra starten af deres karriere blev spået som Danmarks næste store livenavn – stået i spidsen for at skabe ved flere lejligheder, herunder ved deres anmelderroste koncert på NorthSide i 2025.

 

Foruden den nye single har Zar Paulo udgivet ’Telefonperson’ og ’We Are One’ fra det kommende album. Begge udgivelser står som bandets største hits til dato, blev udnævnt til P3’s Uundgåelige og har generelt været med til at understrege bandets position som et af de mest markante og egenrådige navne på den danske popscene netop nu.

 

I april spiller Zar Paulo koncerter i både KB Hallen i København og ACC i Aarhus, og interessen er massiv med udsolgte shows begge steder. Med annonceringen af efterårsturnéen er der nu garanti for, at publikum landet over får mulighed for at komme helt tæt på bandet og skråle med på både de aktuelle hits og endnu uhørte sange fra det kommende album ex_europa.

Dato
fredag 23. oktober 2026
Arrangør
FredericiaLive
Lokation
Tøjhuset
Start
21:00
Dørene åbner
20:00
Pladser
Ståpladser
Forsalg
345,-
Medlem
315,-
Dørsalg +25,-
Køb billet

Følg os på Instagram #TOJHUSETFREDERICIA


Find vej