luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere
Nyhed Fallulah

Fallulah

Support: SOFIA HEDIA


En af landets mest nyskabende og originale stemmer tager på tour. Oplev en formidabel koncert med Fallulah og hendes genreflydende numre vævet sammen til én aftens musikalsk kulmination med store fællessangøjeblikke, rå power, smukke klange, punket energi og intime stunder, hvor vi kommer helt tæt på musikken og Fallulah.

 

Der bliver både spillet de største hits fra sangerindens karriere samt helt nye numre.

 

Med sig på scenen har hun nogle af Danmarks bedste musikere. Fallulah skaber et ganske særligt rum med sin unikke musik og tilstedeværelse. Det skal opleves - live.

 

Support: Sofia Hedia


Sofia skriver kompromisløse danske sange, med let hånd om alt det svære. Lige nu er hun i studiet med sit 3. album, hvorfra singlen “Vi Er Større", udkommer 22. september. Det bliver startskuddet til en ny æra for kunstneren, hvor hendes ærlige, varme pop får endnu større armbevægelser. Sofia har en evne til at sætte ord og toner på både hjerteskærende sorg og sprudlende livsglæde. Hendes musikalske univers skaber en verden omkring lytteren, hvor der er plads til hele livet. Hun udgav i 2019 det meget roste album Drømmespind, hvorfra singlen “Spøgelser” roterede på P4. I '21 kom den første single i en række nye udspil – blandt andet den gribende sang til hendes datter, som også blev spillet på P4. Se “Stenbrud” live med
hendes band her: https://youtu.be/reDU8p27cws


Udover at være sangskriver og artist, er Sofia også en efterspurgt musiker og performer på den danske musikscene, hvor hun spiller med artister som Barbara Moleko, Ida Nielsen, Søren Huss, Naja Rosa, etc. Sofia har i 2022 også medvirket som solist/musiker/skuespiller i Cederholm/Bjerkøs CV Jørgensen teaterkoncert på Aveny T, og i Peter Sommers teaterkoncert “I morgen er alt muligt”.


Det har anmelderne sagt:
• Politiken om “Drømmespind” ”Hedia’s styrke er hendes ekspressive stemme. Den har spor af intimitet fra Marie Key og af klarheden hos Lis Sørensen, mens den i hvirvlende opbygninger søger imod sit eget følelsesmættede udtryk.


• “Drømmespind” var månedens album i Elle som kvitterede med 4 stjerner, Femina gav den 5 stjerner og skrev: ”Sangene er poetiske, vemodige og alligevel på deres helt egen måde lægende”.


• Undertoner Live fra Gimle: ”Hendes krystalklare vokal leverede smukke melodier, der nådesløst borede sig dybt ind i én med gribende dansk lyrik, der frembragte en nærmest religiøs følelse af nærvær.”

 

Dato
torsdag 12. oktober 2023
Arrangør
Start
20:00
Dørene åbner
19:00
Pladser
Ståpladser
Forsalg
220,-
Medlem
190,-
DØRSALG + 25 kr.
Køb billet

Følg os på Instagram #TOJHUSETFREDERICIA


Find vej