luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere
Eksercerhuset Verden Ifølge Pelle

Verden Ifølge Pelle



YouTube-fænomenet "Pelle" får sit eget musikalske one-child comedyshow og gæster Fredericia til efteråret 2022. Den populære satirefigur Pelle spilles af den ukronede revydronning Trine Gadeberg.
Med over ni millioner af visninger på Facebook og Youtube samt optrædener i landets revyer får Trine Gadebergs populære satirefigur Pelle til næste år sit første one-child comedyshow ved navn "Verden ifølge Pelle".
I 2020 fik revyfiguren Pelle sit helt store gennembrud på sociale medier, da hans nytårstale fik over tre millioner visninger og 70.000 delinger på Facebook. Harsk samfundskritik og -satire strømmer gennem den populære "fem og en halv-år gamle" Pelle, når han med sit barnesprog gengiver de samtaler, han overhører sine forældre have om alt fra coronaregler, fodbold og påske, til krigen i Afghanistan.
Verden ifølge Pelle
Pelle kom oprindeligt til verden i 1989 under navnet Svend-Bent, da Trine Gadeberg arbejdede som pædagogmedhjælper og fik udleveret guldkorn af børnene i institutionen. Efter kort tid blev Svend-Bent til en reel revyfigur. Pelle, som vi kender i dag, blev dog til i 2017 og året efter sluttede Kasper Le Fevre sig til som tekstforfatter på figuren.
Pelle har sidenhen fået et mere politisk satirisk udtryk og med et glimt i øjet sætter Gadeberg og Le Fevre fokus på, hvordan børn opfatter den måde, voksne taler til og med hinanden om samfundsaktuelle emner.
I 2018 fik Trine Gadeberg "Årets Revykunstner", også kendt under navnet "Årets Dirch" for rollen som Pelle.
"Pelle lever i en verden, hvor voksne mennesker har mange meninger om, hvordan livet skal leves og ikke mindst, hvordan landet skal ledes. Pelle er derfor på mange måder et sandhedsvidne i den kyniske verden, vi lever i. Tonen har ikke før været så modbydelig og hård blandt voksne, som den er lige nu, og det forholder Pelle sig helt barnligt og åbenlyst til" fortæller Trine Gadeberg.
Venner af Pelle - men Pelle er ikke helt alene. Til comedyshowet i Eksercerhuset har han nemlig selskab på scenen. Alle rollerne spilles af Trine Gadeberg, og publikum kan blandt andre se frem til at møde den 81-årige enke Emma Poulsen, der har en glubende appetit på hankøn i alle afskygninger, neurotiske Jannik Snoghøj, som bor på samme vej som Pelle, der er stærkt præget af tvangstanker og tager sin temperatur dagligt - og selvfølgelig Pelles teenagestoresøster Liza, hvis utallige konflikter er en daglig undren for Pelle, som forsøger at forstå årsagerne til problemerne.
Se videoerne med Pelle her: https://jeghedderpelle.dk/pelles-tv/
BILLETSALGET STARTER D. 15. DECEMBER 2021 KL. 10:00
 
 

Dato
søndag 9. oktober 2022
Arrangør
Ekstern arrangør
Start
20:00
Dørene åbner
19:00
Pladser
Siddepladser
Forsalg
315,-
Køb billet

Følg os på Instagram #TOJHUSETFREDERICIA


Find vej