luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere
Eksercerhuset SIMON TALBOT - OPTUR

SIMON TALBOT - OPTUR

Ekstra


EKSTRA SHOW!
Simon Talbot er klar til at give Fredericia Optur med et nyt og storslået one-man show!
Træt af nedtur? Gør dig klar til at få en kæmpe optur med en af danskernes favoritkomikere ? Simon Talbot er klar, hvor han er tilbage på modersmålet, med sit nye show Optur næste år.
Året 2020 kan efterhånden skrives ind i historiebøgerne som en af de seneste årtiers største nedture. Det vil den populære komiker Simon Talbot gøre op med i et helt nyt standup show – danskerne trænger nemlig til en gevaldig Optur.

Til det nye show Optur skal der grines og være god stemning igen, hvor Talbot i vanlig stil får forvandlet tematikker fra eget liv, såsom hårtab, sociale medier, katte, gaming, næsehår, danske love, kontrasten i opvæksten med en Jehovas Vidner mor og irsk gadedrengs far, livet som gift mand, kvinders alt for varme bade, og meget meget mere, til jokes, vi alle sammen kan grine af. For Simon har det seneste år haft stressreaktioner, brugt for meget tid på sociale medier, set (alt) for meget Tiger King og erhvervet sig en sukkerafhængighed, hvilket han omdanner til et helt nyt dansksproget comedyshow.

“Jeg vil have folk skal have den største Opturs-aften. Min fornemmeste opgave er at skabe så fed livestemning, som jeg overhovedet kan. Alle folk skal kunne komme ind, nyde aftenen, få ondt i maven af grin og få et smil i hele fjæset. Måske endda tage ud og feste til senere end kl. 22 efter showet... Det bliver SÅ Optur. Bare det at have det i kalenderen, og se frem til det, er alt. Jeg glæder mig allerede helt vildt. Det er begrænset, hvor mange gange man kan gense Tiger King!” – Simon Talbot

Forvent glade aftener med mavekrampende grin og Simons karismatiske energi.

Simon Talbot er en af Danmarks helt store comedy-darlings, hvor han med sin entusiasme og sprudlende fortællerglæde gang på gang har leveret solid underholdning til folket, bl.a. med sine onemanshows: Damp (2011), Talle Alene i Verden (2014), Mr. Copenhagen (2016), Make Denmark Great Again (2018), som rekordmange danskere købte billet til, og senest han første engelsksprogede turné Danish Invasion (2020). Han har haft sit eget Sketch Show på nationalt TV og har over 1.000.000 visninger på YouTube alene på hans engelsksprogede sæt på The Russell Howard Hour.

Dato
fredag 15. oktober 2021
Arrangør
Diverse arrangører
Start
21:30
Dørene åbner
21:00
Pladser
Siddepladser
Forsalg
290,-
Dørsalg +25
Køb billet

Følg os på Instagram #TOJHUSETFREDERICIA


Find vej