luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere
MIKE STERN QUARTET

MIKE STERN QUARTET

Feat. David 'Fingers' Haynes, Leni Stern & Chris Minh Doky


Mike Stern er intet mindre end en guitarlegende. Mike Stern har hørt til eliten af jazz guitarister i mere end 40 år og er efter et par års ufrivillig pause, hvor han brækkede begge arme og slog skulderen voldsomt ved et uheld, tilbage på scenen med fuld power.

Sterns seneste album ”Trip” er hans 17. som soloartist, siden det første der kom lige i halen på hans tre årige samarbejde med legendariske Miles Davis i starten af 80’erne.


Mike Stern har 6 Grammynomineringer og har sammen med John Scofield været selve definitionen på ’guitaristen’ i moderne jazzmusik, som før nævnt er hans samarbejde med Miles Davis legendarisk, men der har været rigtig mange highlights i hans lange og glorværdige karriere.  Her skal nævnes hans tætte samarbejde med navne som Jaco Pastorius, David Sanborn, Yellowjackets og en lang række prominente solister, som han har indspillet og turneret med.


Stern medbringer som sædvanligt et stjernehold af musikere og denne gang kan vi glæde os til et dejligt genhør med Chris Minh Doky samt med Mike Sterns kone, Leni Stern!

 

Den danske bassist, komponist og producer Chris Minh Doky, der er uddannet i New York og fik sit store internationale gennembrud netop i et samarbejde med Mike Stern. Chris Minh Doky er især kendt for sit varme og melodiske spil på både el- og akustisk bas. Chris Minh Doky og Mike Stern har bevaret det tætte bånd og har igennem to årtier lejlighedsvis spillet sammen.

 

Leni Stern er kendt som en guitarist med en bundløs energi. Hendes mangeårige fans kender hende fra en succesrig jazzkarriere, hvor hun har turneret på hele kloden på scenen til større festivals og legendariske klub med bands.  Hun har bl.a. knyttet et stærkt bånd til Bassekou Kouyate herigennem fået en stor kærlighed til vestafrikansk musik og spiller blandt andet vestafkrikansk guitar og n'goni (afrikansk banjo). 

Dato
fredag 16. oktober 2020
Arrangør
FredericiaLive
Start
21:00
Dørene åbner
20:00
Pladser
Siddepladser
Forsalg
375,-
Medlem/studiekort
345,-
Dørsalg + 25 kr.
Køb billet

Følg os på Instagram #TOJHUSETFREDERICIA


Find vej