luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere
Eksercerhuset Folkeklubben

Folkeklubben



Folkeklubben annoncerer nyt album og spiller i Fredericia!

Folkeklubben udgiver nyt album til foråret og drager på en turné der bringer dem forbi fæstningsbyen. Under titlen ’Mere end en klub tur’ kommer bandet og spiller for det publikum der elsker dem. I tidens løb har der både været indendørs og udendørs show – og Fredericia var den by hvor Folkeklubben spillede sin første udsolgte koncert.

 

Det er gået stærkt for Folkeklubben de sidste par år. Det brede gennembrud kom med hits som ’Fedterøv’, Suspekt-samarbejdet ’Danmark/Danmarksfilm’ og albummet ’Sort Tulipan’.

Seneste udspil ’Børn af den tabte tid’ strøg direkte ind som nr. 1 på albumhitlisten, og sendte klubben forbi en udsolgt KB Hallen og store koncerter på plænerne i Tivoli i København, Friheden i Århus og 2 gange udendørs ved Tøjhuset og Bülows Kaserne.

 

Nyt album

Bandet har brugt vinteren 22/23 i pladestudiet og således rammer landets spillesteder til efteråret med et spritnyt album i ryggen. 11 nye sange. Den sjette plade på bare 12 år. Første udspil fra det nye album forventes at falde i starten af marts, og hele albummet forventes på gaden slut april.

 

Hvem er Folkeklubben i 2023?

- ”Vi er mere end en klub! Søger du et mere fyldestgørende svar, finder du det på dit lokale spillested til efteråret. Vi glæder os til at spille den nye plade, hits og sange fra bagkataloget. Det var sjovt at spille i en arena som KB-Hallen, men nu glæder vi os til at genbesøge de byer og spillesteder som har givet os så store oplevelser og gjort Folkeklubben til det, vi er i dag - et orkester i bevægelse.”, lyder det fra Kjartan Arngrim, Rasmus Jusjong og Rasmus Dall. 

Dato
lørdag 25. november 2023
Arrangør
FredericiaLive
Obligatorisk garderobe
Ja
Lokation
Eksercerhuset
Start
21:00
Dørene åbner
20:00
Pladser
Ståpladser
Forsalg
370,-
Medlem
340,-
Dørsalg +25
Køb billet

Følg os på Instagram #TOJHUSETFREDERICIA


Find vej