luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere
Nyhed Signe Svendsen

Signe Svendsen



Til november tager Signe Svendsen på turné og kommer til Fredericia med et nyt album. Da hun i slutningen af 2021 slap et mere end almindelig travlt koncert-år, gik hun direkte i skrivehulen og kan allerede d. 14. okt udgive en opfølger til 2020-albummet ”Det Forlyder”.

 

 ”Det bliver afsindigt rart at stå på scenen med de her nye sange, - vi har arbejdet intenst på dem og nu skal de så finde deres vej ud til folk. Og den del er i virkeligheden den vigtigste. Glæder mig meget.”

 

Signe Svendsen har for længst fundet sin egen plads på den danske scene. Hun fører publikum igennem koncerterne med en inderlig og stærk vokal og som stilsikker entertainer.

 

Hun har allieret sig med sin faste producer og guitarist Lars Skjærbæk og Palle Hjorth på tangenter, og sammen skaber de tre et poetisk, nærmest filmisk univers omkring sangene.

 

 ”Med os tre er der mulighed til at gå storladent og helt intimt. Der er plads til fortællingerne og også plads til at folk kan få lov til at flyde væk fra hverdagen på et trip af ord og toner.”

Dato
lørdag 12. november 2022
Arrangør
FredericiaLive
Start
21:00
Dørene åbner
20:00
Pladser
Siddepladser
Forsalg
210,-
Medlem/studiekort
180,-
Dørsalg +25
Køb billet

Følg os på Instagram #TOJHUSETFREDERICIA


Find vej