Isam B - Institution (20-års jubilæumskoncert)
I 2027 er det 20 år siden, Isam B udgav sit skelsættende soloalbumInstitution - et værk, der ikke bare indfangede sin samtid, men som i dag føles mere aktuelt end nogensinde.
Koncerten markerer jubilæet med en opførelse af albummet i sin helhed fra start til slut, ioriginal rækkefølge, som én sammenhængende fortælling, præcis som den var tænkt.
Sange som 'I Danmark er jeg født' stiller skarpt på identitet og tilhørsforhold, mens BennyAdam retter blikket mod krig og konsekvenserne af vestlig indgriben. I 'Haven i lommen' åbnes et mere spirituelt rum inspireret af Rumi og Oum Kalthoum, og afslutningsvis samler fortolkningen af Entertaineren af C.V. Jørgensen trådene i en refleksion over kunstnerrollen og dens dilemmaer.
'Institution' bevæger sig mellem det personlige og det politiske, det poetiske og det samfunds kritiske. 20 år senere står albummet som et stærkt vidnesbyrd om sin tid og et spejl af vores egen.
Koncerten inviterer publikum ind i albummets univers, hvor hver sang får nyt liv i en nærværende og intens liveoplevelse. Her er der plads til både refleksion og fællesskab- og til at genopleve et værk, der stadig sætter ord på nogle af de vigtigste spørgsmål i vores samtid.
Isam B begyndte sin karriere som en del af den legendariske danske trio Outlandish, med hvem han har vundet adskillige Danish Music Awards. Han har siden markeret sig med sange som 'I Danmark er jeg født' og 'Ramadan i København', og som en tydelig stemme i debatten om danskere med andre etniske rødder. I 2025 udgav han det anmelderroste album 'Den heldigste mand i Europa'
|
Dato
torsdag 4. marts 2027
|
|
Arrangør |
FredericiaLive
|
Lokation |
Tøjhuset |
Start |
20:00 |
Dørene åbner |
19:00
|
Pladser |
Siddepladser |
Forsalg |
290,- |
Medlem |
260,- |
Dørsalg +25,- |
|