FredagsJAM - Morphlid feat. Thomas Fryland
Kom til fredagsJAM og nyd en fyraftensøl med dejlig live musik i caféen i selskab med Morphlid feat. Thomas Fryland.
Morphlid er en eksplosiv moderne jazztrio med rødder i Berlin. Deres musik er som en rejse igennem ECM Kataloget med forbilleder som Dave Holland og Kenny Wheeler blandet sammen med et akustisk bud på elektronisk musik, referencer såsom Boards of Canada og Jon Hopkins. Morphlid har optrådt i Danmark og Tyskland og udgiver deres debutalbum “De Facto” 19. september 2025. Bandet blev dannet i 2019 på det højt renommerede Jazz Institut Berlin. Alle kompositioner er skrevet af bandleder Morten Østerlund.
Morphlid har i længere tid samarbejdet med den anerkendte danske trompetist Thomas Fryland, som også medvirker på deres debutalbum “De Facto”.
Thomas har optrådt med internationale stjerner som Benny Golson, Kenny Werner, Maria Schneider, Jim McNeely, Sam Yahel og mange flere.
Link:
https://www.youtube.com/watch?v=eOj3USLgASE&t=486sLine-up:
Thomas Fryland - trompet
David Soyza - vibrafon
Morten Østerlund - kontrabas
Flo Fischer - trommer
Morphlid feat. Thomas Fryland åbner fredagsJAM med en koncert og herefter er scenen åben for alle med noget på hjerte. Så grib dit instrument og kom og skab nye musikalske forbindelser.
På scenen forefindes flygel, trommesæt, guitar- og basforstærker samt mikrofoner.
Dørene åbner: 14:00
Koncertstart: 15:00
Arrangør: FREDERICIA LIVE
Støttet af Middelfart Sparekasse, Musikaftenskolen Lillebælt, Spar Nord Fonden og Nordea-fonden.