luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere
Eksercerhuset Bjørn Eidsvåg (NO)

Bjørn Eidsvåg (NO)



Norges største trubadur kommer til Fredericia.

 

Den norske sangskriver Bjørn Eidsvåg har et stort publikum i Danmark, og i hjemlandet der er han en af de bedst sælgende kunstnere. Få musikere er så folkekære som ham. Hans evner til og forny sig, oplever publikum i musikken, og i tekster som ofte kredser om eksistens, tro og tvivl, og han formår at bringe den store fortælling ind i enkle og vedkommende sange.

 

Eidsvåg gæster for første gang Fredericia i 2023 med sit band og vil med garanti tryllebinde publikum i Eksercerhuset.

Han er ofte blevet beskrevet som “en sangskriver for det tænkende menneske”. Musikalsk henter han inspiration fra folk, rock og visetradition med afstikkere til bossanova, soul og jazz. Eidsvåg evne til at formidle det nære og de personlige historier, der altid løber som en rød tråd gennem sangene, rummer både stor humor og alvor.

 

Bjørn Eidsvåg er født i 1954, er uddannet præst og har i sine unge dage arbejdet inden for psykiatrien. Han begyndte sin musikalske karriere i 1971, udgav sit første album i 1976 og har lige siden været dedikeret til tilværelsen som sangskriver, musiker og fortæller. I 1993 slog han igennem i Norge med albummet ”Allemannsland”, og album som ”Tålt” (2002) og ”Rundt Neste Sving” (2010) solgte hver flere end 200.000 eksemplarer. Hele vejen igennem har Bjørn Eidsvåg turneret flittigt, også i Danmark. Hans seneste album er “Tabt Paradis” fra 2020. Bjørn Eidsvåg optrådte på Tønder Festival 2019, hvor dagbladet Politiken kvitterede med topkarakteren 6 hjerter. I 2022 optrådte han igen på Tønder, hvor koncerten var nærværende, tænksom og et show i verdensklasse som Eidsvåg og hans musikere er kendt for.

Dato
fredag 31. marts 2023
Arrangør
Diverse arrangører
Start
20:00
Dørene åbner
19:00
Pladser
Siddepladser
Forsalg
320,-
Dørsalg +25
Køb billet

Følg os på Instagram #TOJHUSETFREDERICIA


Find vej