luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere
Få billetter Padlock Chain

Padlock Chain

Skrammelrock


Padlock Chain – femogtyve år senere
Skrammelrock. Masser af skrammelrock. Ikke andet end skrammelrock.

 

Ingen glemmer nogensinde den første gang. For Padlock Chain var det lørdag den 23. marts 1996. Det var på Det Bruunske Pakhus. Det var der, det hele begyndte.

I år er det 25 år siden. Og det skal da fejres! Og det bliver det med et brag af en koncert fredag d. 19. november 2021.

Det er langt fra skrammelrock-orkestrets første besøg på Tøjhuset.
”Vi har jo de senere år haft en tradition med at besøge Tøjhuset i januar. Men denne gang skal det være anderledes,” lyder det fra bandet.

 

Især på tre måder bliver jubilæumskoncerten anderledes end januar-koncerterne. For det første: Det er i november – ikke i januar.

For det andet: Det bliver en stående koncert.

”De senere år er mange desværre gået forgæves til januar-koncerterne, fordi der ikke var plads til alle. Vi har fået utallige opfordringer på at fjerne stole og borde, så flere kan være med til festen. Den opfordring tager vi til os nu,” lyder det fra Padlock Chain.

For det tredje: Det er ”bare” en koncert.

 

”Vi har elsket at fylde januar-koncerterne op med gags, konkurrencer, indslag og gakkelak. Men overfor et stående, skålende, skrålende, hoppende, dansende, og hujende publikum skal den have fuld gas på skrammelrocken. Så denne aften bliver en rendyrket rockkoncert. Ingen gags. Ingen sketches. Bare rock. Skrammelrock. Masser af skrammelrock. Masser af skøn, energisk, humørfuld skrammelrock,” lover Padlock Chain.

 

Padlock Chain fejrede i 2020 sølvbryllup som band. De fire gutter fandt sammen i deres rockfællesskab i 1995, men først i 1996 havde de deres debut på scenen.

Dato
fredag 19. november 2021
Arrangør
FredericiaLive
Start
21:00
Dørene åbner
19:30
Pladser
Ståpladser
Forsalg
155,-
Medlem/studiekort
125,-
Dørsalg + 25 kr.
Køb billet

Følg os på Instagram #TOJHUSETFREDERICIA


Find vej