luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere
Mojo Hands

Mojo Hands



Mojo Hands GO! GO! GO!
Det Esbjerg-baserede rhythm & blues-band Mojo Hands er aktuelle med albummet Go! Go! Go!, der udkom medio juni på både streamingtjenester, cd og vinyl.

 

Albummet er indspillet i Lundgaard Studiet i Vejen – præcis som det forrige album High Blood Pressure. Musikalsk fortsætter Mojo Hands stilen med swingende rhythm & blues-fortolkninger, tilsat et strejf af soul og lige dele rock’n’roll. Kort sagt et ”Happy Go Party”-album – hvilket titlen i sig selv indikerer.

 

Mojo Hands vælger bevidst at fokusere på fortolkninger frem for egne sange: ”Der findes så meget godt og glemt materiale derude, som vi synes er mere interessant at bearbejde og gøre til vores eget, end selv at komme op med noget vi ikke mener kunne matche de numre, vi har valgt,” fortæller bandet.

 

I løbet af de sidste to årtier har Mojo Hands haft udskiftninger i besætningen, men de seneste 10 år har holdet været fast: Zenia i front, Bo på guitar, Rasmus på keys, Lars på bas og Erik på trommer.Med High Blood Pressure fik Mojo Hands for første gang blæsere med i studiet – Hans Christian på trompet og Christoffer på saxofon – og siden da har bandet spillet live som et syvmandsorkester.

 

Mojo Hands består af:

Zenia Levring Madsen – vokal

Bo Møller – guitar & vokal

Rasmus Grønborg – keyboards

Lars Thomsen – bas

Erik Lodberg – trommer

Hans Christian Erbs – trompet

Christoffer K. Find – saxofon

Dato
onsdag 20. maj 2026
Arrangør
FredericiaLive
Lokation
Tøjhuset
Start
20:00
Dørene åbner
19:00
Pladser
Siddepladser
Forsalg
220,-
Dørsalg
190,-
Dørsalg +25,-
Køb billet

Følg os på Instagram #TOJHUSETFREDERICIA


Find vej