luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere
MOLDE

MOLDE



Sanselig og svingende folk med fokus på poesien i
hverdagen og forbindelsen mellem mennesker og natur

MOLDE er et nyt dansk rootsnavn, man skal lægge mærke til. Tænk Alison Krauss møder Alberte. Smægtende akkorder og veltunede korstemmer med bluegrass vibes fra the Appalachian mountains tilsat poetiske danske tekster, der forbinder sig til den nordiske natur og hverdagslivets sanselighed med alt, hvad dertil hører af klimakrise og bekymring over, hvor verden er på vej hen.

MOLDE mødte hinanden i en stue i Aarhus. Maria Molde havde været del af bluegrass miljøet i New York gennem længere tid og kom hjem med en bunke nyskrevne sange. De andre MOLDE medlemmer stod hver især et sted i deres musikalske liv, hvor de manglede noget nyt at rive i og bandet samledes om en fælles kærlighed til folkemusikkens dybe rødder, men hvor hvert af medlemmerne medbragte deres eget twist fra både Norden, Balkan og USA. Resultatet blev et akustisk stringband efter amerikansk forbillede men med danske tekster og nordiske toner.

MOLDEs musik er skiftevis inderlig, legende, længselsfuld, sprudlende og i alle sammenhænge livsbekræftende.

 

MOLDE udgav sin første EP i 2022. EP’en har fået airplay på P5, og singlen ”Det er sent nu” lå nr. 1 på Radio Tønders hitliste i flere uger i træk,

 

Både EP og koncerter får flotte ord med på vejen: 

 

  • ”Jamen, det er jo næsten som at VÆRE på Tønder festival, det her”.
    Ole Jakobsen om MOLDE, i programmet Studie 5 på P5
  • ”En af de helt store oplevelser på festivalen var MOLDE”,
    Jens Thomas, Koncertfotograf Strib
  • MOLDE lyder som et møde mellem den amerikanske prærie og de lange lyse nætter

Morten Alfred Hørup, Radio Folk

 

  • 'Når MOLDE går på scenen, er deres energi og ubetingede tilstedeværelse så overbevisende og intens, at det er umuligt ikke at lade sig rive med og føle musikkens energi forplante sig i krop og sjæl'. Peter From, Vores Brabrand

 

MOLDE er Maria Molde (vokal, mandolin, banjo), Uffe Holmsgaard Eriksen (guitar, cittern, klarinet), Jonathan Feig (violin), Henrik Kunz (kontrabas) og Mikkel Bøggild (banjo, dobro)

Dato
onsdag 5. juni 2024
Arrangør
FredericiaLive
Lokation
Tøjhuset
Start
20:00
Dørene åbner
19:30
Pladser
Siddepladser
Forsalg
55,-
Medlem 25,-
Dørsalg +25
Køb billet

Følg os på Instagram #TOJHUSETFREDERICIA


Find vej