Katrine Schmidt udfolder livetsparadokser på nyt album.
På albummet ‘Wearing My Heart On My Sleeve’ vender Katrine Schmidt sorgen, kærligheden, længslen og livets paradokser til et album gennemstrømmet af lige dele håb og afmægtighed. Sangene udfolder sig i et organisk univers med klare tråde til amerikansk singer-songwriter- og jazztradition og er skrevet over tre år, hvor hun førstmistede sin far efter et pludseligt sygdomsforløb og sidenhen oplevede et af livets storemirakler - nemlig at blive mor for første gang.
I 2023 blev Katrine Schmidt hædret med Danish Music Awards’ ‘Ud Af Det Blå’-pris for debutalbummet ‘Laying My Burdens Down’. Prisen kårede hende som en markant ny stemme på den danske musikscene. D. 13. februar udgiver hun sit andet album, hvor hun viser et endnumere klart og modent kunstnerisk udtryk.
Musikken bevæger sig i et stemningsfuldt landskab af jazzede nuancer, blålige toner og poetiskmelankoli. Katrines særlige stemme og evne til at mikse genrer skaber en lyd, der både følestidløs og nærværende og helt sin egen.
Musikalsk bevæger Katrine Schmidt sig i et stemningsfuldt, organisk univers med klare tråde til amerikansk singer-songwriter- og jazztradition. Inspirationen kan spores tilbage til navne som en tidlig Tom Waits’ episke sangskrivning, Van Morrisons fornemmelse for store følelser og den iørefaldende melodi, Bob Dylans fraseringer, Johnny Cashs evige kamp mellem lyset og mørket, og til Billy Joel, hvor klaveret ofte fungerer som det bærende udgangspunkt.
Albummet er skabt i tæt samarbejde med pianist og Katrine Schmidts partner Johannes AaenJensen, som Katrine har skrevet alle sangene sammen med.
Sangene udfolder sig i et håndspillet og levende sammenspil, indspillet live, med Mark Kühn på kontrabas, Aske Stubkjær på trommer, Søren Schack på elguitar, Mikkel Grue på akustisk guitar og Thyge Van Dassen på violin. Et musikalsk rum, der trækker på både jazzens åbenhed og den amerikanske sangskrivertraditions fornemmelse for fængende melodiskrivning, og hvoreftertænksomhed og menneskeligt nærvær får lov at stå i centrum.
“Jeg vil nok sige, at min sangskrivning spænder mellem drømmende poesi og banal ‘hjerte-rimer-på-smerte’-lyrik”, siger Katrine Schmidt med et smil.
Mellem afsked og begyndelse
‘Wearing My Heart On My Sleeve’ er skrevet over tre år og udspringer af en periode med gennemgribende omvæltninger i Katrine Schmidts liv. Forud gik et brutalt ni måneders sygdomsforløb, hvor hendes elskede far blev stadigt dårligere. Chokket sendte Katrine ud i en rastløs vildfarelse og en dyb følelse af ensomhed, hvor hun søgte tilflugt i flygtige romantiskerelationer. Midt i processen mistede hun sin far til kræft, og senere blev hun mor for første gang. De oplevelser spejler sig i albummets sange, som ikke kun kredser om sorgen og moderskabet. De kredser også om de veje, hun gik ad i forsøget på at håndtere udfordringerne og de nye livsvilkår og om erkendelsen af, at ubetinget kærlighed og sunde, kærlige relationer er det mest dyrebare, hun har.
Albummet kredser om de paradokser, der opstår, når sorg, spirende kærlighed og en grundtone af ensomhed og længsel eksisterer side om side. Drivkraften bag det hele har væretkærlighed i bred forstand – som kæmpe glæde og håb, men også som savn og afgrundsdybsorg. Sangene handler om, hvordan det smukke i livet kan gøre ondt, fordi det minder om det, der mangler, og om hvordan håbet bliver ved med at være til stede, uden at det ophæversmerten.
Hver sang er skrevet i direkte forlængelse af de oplevelser, den udspringer af, mens følelsernestadig var rå og i skarp erindring - som en del af en helende og bearbejdende proces.
”Sangene handler om at søge svar, men forsøger at blive i refleksionerne uden at give et endegyldigt svar. Om at acceptere, at livets store spørgsmål ikke altid kan løses, men må leves”, siger Katrine Schmidt.
Om Katrine Schmidt
Katrine Schmidt (f. 1991) er opvokset i Skive i en familie, hvor musik har fyldt meget og begyndte at spille klaver som barn. Hun har gået på MGK i Skive, uddannet sig på konservatoriet i Aalborg og bor fortsat i Aalborg. I 2023 modtog hun Danish Music Awards’ ‘Ud Af Det Blå’-pris for debutalbummet ‘Laying My Burdens Down’. Kort tid efter optrådte hun i Go’Morgen Danmark med sangen ‘Fight On’, som handler om hendes fars kræftforløb og samtidig er en kærlighedserklæring til ham
|
Dato
torsdag 12. februar 2026
|
|
Arrangør |
FredericiaLive
|
Lokation |
Tøjhuset |
Start |
20:00 |
Dørene åbner |
19:00
|
Pladser |
Siddepladser |
Forsalg |
250,- |
Medlem |
220,- |
Dørsalg +25,- |
|