BILLETSALGET STARTER FREDAG D. 28. APRIL 2023 KL. 10:00
I dag annonceres det at Pil i løbet foråret tager på Danmarksturné og besøger Fredericia d. 22. februar 2024. I år havde Pil fornøjelsen af at åbne koncertsæsonen på Store VEGA med en udsolgt koncert.
I begyndelsen af 2023 udgav Pil singlen ’Dronning Af Månen’, som i skrivende stund har over en halvanden million streams på Spotify. Singlen har været P3s undgåelige, været i top 15 på Spotify og top 5 på ’Airplay charten’. Pil gæstede blandt andet dette års X-factor finale, hvor hun optrådte med singlen.
Pil skriver dansksprogede sange om de skæve følelser i et opløftende og legende popunivers. Pil er i 2023 for alvor ved at etablere sig som én af de mest spændende artister på den danske musikscene. I sommeren 2021 vandt Pil DR Karrierekanonen, i 2022 blev Pil nomineret til årets nye navn ved Danish Music Awards (DMA). Historien om Pil tager for alvor sin begyndelse med udgivelsen af hendes debut-EP ’Når Du Går Herfra’, som fik særlig ros for sine velskrevne danske tekster, der af Soundvenue blev kaldt “mesterligt konstrueret”. Pil har siden debuten udsendt en række samarbejder med store etableret artister herhjemme som for eksempel singlen ’Omvendt’ med Andreas Odbjerg, som blev et stort radiohit. Sidste år udsendte Pil ’GULVET22’, som var en duet sammen med Burhan G, sidstnævnte samarbejde var også at finde på Pils debutalbum, ’Kom Vi Flyver, Siger DU’, fra 2022.
Inden Pil besøger Fredericia, kan vi opleve bandet til en lang række festivaler herunder blandt andet Roskilde, NorthSide, SPOT, Heartland, Fredagsrock, Tinderbox og Smukfest.
Support: Ella Augusta
Dato
torsdag 22. februar 2024
|
|
Arrangør |
FredericiaLive
|
Start |
20:00 |
Dørene åbner |
19:00
|
Pladser |
Ståpladser |
Forsalg |
270,- |
Medlem 240,- |
|
Dørsalg +25 |