luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere
Northern Assembly

Northern Assembly

Melodisk nordisk folk med et touch af Simon & Garfunkel


NORTHERN ASSEMBLY er – som navnet antyder – en forsamling af nordiske mennesker med en fælles kærlighed til historier og musik. 

 

Netop historiefortælling er en kerneværdi i NORTHERN ASSEMBLY, som består af sangskriverduoen Andreas Bevan og Dina Danielsdatter, der begge er vaskeægte verdensborgere. 

 

De er opvokset alle andre steder end i Danmark - fra den idylliske engelske landsby, til Atlanterhavets vilde Færøerne, til de smukke norske fjelde og til Afrikas højland i Etiopien. 

NORTHERN ASSEMBLYs noget uklare fornemmelse af hvor ’hjem’ er, giver perspektiv til deres sange som fortæller om hjemve og om at længes og søge efter håb, fred og nåde. 

 

I sammenspil med Jens Hedegaard og Jesper Smalbro skabes der i NORTHERN ASSEMBLY skøn melodisk nordisk folkmusik, der leder tankerne hen på sangskrivere som Simon & Garfunkel og bands som Mumford & Sons.

NORTHERN ASSEMBLY har udviklet sig stærkt de sidste år og udover bl.a. at have spillet på SPOT15,16,17, Tønder Festival og Nordklang Festival i Schweiz har de vundet den aarhusianske Fatter Eskil pris i efteråret 15. 

 

”Northern Assembly er et meget charmerende orkester, og det mener jeg både musikalsk og i den måde de laver deres harmonier på. Det handler også om den måde de er på mellem sangene og hvordan de på en ægte og reel måde præsenterer sangene og virker uhøjtidelige samtidig. Det er noget man ikke kan købe sig til eller lære sig til.”

John Fogde/Northside festival – Dommerpanel Fatter Eskil Prisen '15


Dato
torsdag 15. februar 2018
Arrangør
Rockin House
Start
20:00
Dørene åbner
19:00
Pladser
Siddepladser
Forsalg
170,-
Medlem/studiekort
140,-
Køb billet

Følg os på Instagram #TOJHUSETFREDERICIA


Find vej