luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere
Cafekoncert FredagsJAM - Rødt Hø

FredagsJAM - Rødt Hø



FredagsJAM - Rødt Hø
Kom til fredagsJAM og nyd en fyraftensøl med dejlig live musik i caféen i selskab med Rødt Hø.

Rødt Hø er ung energi og bluegrass med kant. Med to karismatiske, rødhårede frontfigurer sætter Rødt Hø nyt tempo på den danske bluegrass-scene. Duoen består af Birk Mariegaard på guitar, banjo og vokal og Holger Sund på kontrabas. Det er unge talenter med en moden musikalitet og en stærk scenetilstedeværelse. Inspireret af bl.a. Billy Strings, Tony Rice og Doc Watson leverer de et intenst, akustisk udtryk, hvor tradition møder ungdommelig drivkraft.

Rødt Hø har allerede markeret sig bredt og har bl.a. spillet på både Folk & Fæstival, Strib Vinterfestival, Klimafolkemødet i Middelfart og Nashville Nights Festival, Nashville Nighst, Herning, Haastrup byfest og meget mere. De har begejstret publikum med energi, nærvær og virtuost strengearbejde.

Duoen blev dannet på Syddansk Talentakademi for Folkemusik, og deres musik bevæger sig i krydsfeltet mellem bluegrass og akustisk folk – leveret med spilleglæde og et glimt i øjet.

Line-up:
Birk Mariegaard – vokal, guitar og banjo
Holger Sund – kontrabas

Rødt Hø åbner fredagsJAM med en koncert og herefter er scenen åben for alle med noget på hjerte. Så grib dit instrument og kom og skab nye musikalske forbindelser.

På scenen forefindes flygel, trommesæt, guitar- og basforstærker samt mikrofoner.

Dørene åbner: 14:00
Koncertstart: 15:00

Arrangør: FREDERICIA LIVE
Støttet af Musikaftenskolen Lillebælt, Spar Nord Fonden, Nordea-fonden og EWII.

Dato
fredag 4. december 2026
Arrangør
FredericiaLive
Lokation
Tøjhuset
Start
15:00
Dørene åbner
14:00
Pladser
Siddepladser
GRATIS ADGANG

Følg os på Instagram #TOJHUSETFREDERICIA


Find vej