ELECTRIC GUITARS FEJRER 10 ÅR PÅ DEN DANSKE ROCKSCENE MED JUBILÆUMSKONCERT I FREDERICIA D. 28. DECEMBER – MED MUSIKALSKE OVERRASKELSER!
Hvad der for 10 år siden startede som et guitar-frirum og en ventil for Søren Andersen og Mika Vandborg, er nu vokset til et etableret rockband med hundredvis af koncerter på spillesteder og festivaler. Electric Guitars har i tidens løb, haft forskellige solister med på scenen, og vi fejrer det hele med et 10 års jubilæumsshow, hvor Søren & Mika får besøg på scenen af flere musikalske legekammerater!
Netop nu er bandet på tour med Sanne Salomonsen og spiller det ene brag af en koncert efter den anden i det danske sommerland. Men til november handler det kun om Electric Guitars, når de tager på deres første tour i eget navn i 2 år. Det gør de for at fejre deres 10-års jubilæum.
I løbet af det sidste årti har bandet ikke alene udgivet flere albums, heriblandt deres seneste udgivelse ”Freewheeler” - de har også turnéeret i USA, Tyskland, Sverige, Norge og Frankrig. Derudover har legendariske bands som Deep Purple og Status Quo haft fornøjelsen af at have de to guitarekvilibrister med som support.
Søren Andersen udtaler: “Vi er enormt stolte og taknemmelige for den plads publikum har givet os på den danske rockscene. Det skal fejres, og og det kan vist ikke gøres bedre end en 10-års jubilæumstour rundt i det danske land. Vi ryster posen og finder sange fra alle 4 albums plus lidt overraskelser, og jeg GLÆDER mig"
Mika Vandborg supplerer:
“Jeg glæder mig mere end nogensinde til at spille sange fra hele vores bagkataloget og have fokus på hvor meget elektrisk guitar vi kan presse ind i en koncert på en aften”
Forstærkerne er sat til 11 og de fede guitarsriffs er klar!
Dato
torsdag 28. december 2023
|
|
Arrangør |
FredericiaLive
|
Start |
20:00 |
Dørene åbner |
21:00
|
Pladser |
Ståpladser |
Forsalg |
320,- |
Medlem 290,- |
|
Dørsalg +25 |