luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere
Eksercerhuset PADLOCK CHAIN 30 ÅR – PERLEBRYLLUP!

PADLOCK CHAIN 30 ÅR – PERLEBRYLLUP!



Padlock Chains største fest i 30 år
 
BILLETSALGET VARETAGES AF BILLETTO.

 I 2026 fejrer de uofficielle jyske mestre i skrammelrock 30 års fødselsdag. Det gør de med deres største fest nogensinde.
 
Padlock Chains årlige hjemmebanekoncerter på Tøjhuset er berygtede for den store og smittende spilleglæde, de mange gags og løjer samt en stemning uden lige. Og noget med citronmåner.
Denne gang flyttes festen til Eksercerhuset. Stadig med en entré på minus fem kroner. Alle får simpelthen en femmer i døren.
 
VIP-forfest og perleplader
Inden koncerten er der VIP-forfest i Eksercerhusets gård. Her er der levende musik, hurlumhej og hygge – og en megalækker grillret fra Slagterdrengene. Lækkert og mættende - så der er ingen grund til at spise hjemmefra.
Flere detaljer om dagen, maden og programmet afsløres og antydes løbende på bandets some-kanaler.
En mad- og adgangsbillet til forfesten koster 185 kroner. Gæster ved VIP-forfesten slipper for at stå i gratiskøen.
Padlock Chain har opfundet begrebet skrammelrock. De samme fire venner har spillet sammen i 30 år.
Når et ægteskab har holdt i 30 år, fejrer man perlebryllup. Derfor tager bandet med glæde imod perleplader, som kan bruges til udsmykning i Eksercerhuset og øvelokalet.
 
Hvad de spiller? Det er altid svært at forudsige, men det kunne være numre af Joan Jett, Gasolin, DAD, AC/DC, ZZ Top og den slags. Du kan også løbe ind i en skrammelrock-version af Kylie Minogue, Donna Summer eller deslige.
 
Kom frisk og vær med – de gør kun det her én gang!
 
Padlock Chain er og har altid været: Peter Friis Autzen (sang og mundharpe), Christian Mørch (trommer), Kenneth Madsen (bas og kor) og Lars Dreymann (guitar og kor).



BILLETTO KAN KONTAKTES PÅ

 

Telefon +45 71 99 38 82

 

I tidsrummet

09.00 - 16.30 mandag - torsdag

og

 

09.00 - 15.30 fredag

 

Eller ved at udfylde formularen på følgende link
support.billetto.com/da/hc/kb-tickets/new

 

Dato
lørdag 22. august 2026
Arrangør
Ekstern arrangør
Lokation
Eksercerhuset
Start
20:00
Dørene åbner
17:00
Pladser
Ståpladser
Dørsalg
-5,-
Gratis
VIP billet: 185,- + gebyr
Køb billet

Følg os på Instagram #TOJHUSETFREDERICIA


Find vej