luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere
MEKDES

MEKDES

Support: Aland Z


"En vild vokal", "Chef i egen butik", "Et indlysende naturtalent" – sådan lød de flotte roser, der regnede ned over Mekdes, da hun i 2021 fik overrakt den prestigefulde P3 Guld Talent-pris. I starten af 2022 udgav hun sit debut-album, og med det slog den unge koldingenser endnu engang fast, at hun er en sanger, sangskriver og producer, udover det sædvanlige. 

Mekdes har siden 2018 sendt singler ud på stribe. Hun er kvinden bag hits som ‘In Favor of You’, ‘Lonely, ‘Hanging Upside Down’ og Greedy, 
Det er intet under at hun allerede i 2020 var nomineret til en DMA for årets nye live-navn, og i 2022 var Mekdes endnu engang nomineret til en DMA for årets producer for debut albummet. 

Sideløbende med udgivelserne har Mekdes turneret Danmark tyndt og spillede i slutningen af 2022 en udsolgt koncert på de legendariske spillested Vega i København 

Siden da har Mekdes på ingen måde ligget på den lade side. Hun har brugt 4 måneder i London på at skrive ny musik og hun er featuring på den massive landeplage "Føles Godt" med Uro, der i løbet af 2023 har vokset sig større og større og er endt med at blive ét af årets allerstørste danske hits. 

I starten af 2024 deltager Mekdes i TV-programmet Toppen af Poppen og resten af 2024 byder på en masse ny musik og nye koncerter.

 

Support: Aland Z

 

Aland Z skaber et musikalsk univers til de misforståede gennem bragende popsange!

 

 

Aland Z er hypermoderne, nytænkende og unik i pop genren, når han blander 00’ernes flamboyante lyd med hans kurdiske rødders toner. Med sin originalitet omfavner Aland Z et bredt felt af lyttere og baner vejen for en ny måde at være pop artist på. Temaerne i hans tekster tager udgangspunkt i den lange vej han har gået for at få lov at være sig selv - herunder findes elementer af ensomhed, eksklusion og diskrimination. Og netop det gør Aland Z op med, ved at skabe et musikalsk univers med plads til alle.

 

I 2020 udgav Aland Z sin debut single ‘Shells’ som fik over 1.3 million streams på Spotify, hvilket medførte en stor opmærksomhed på den spirende artist. Siden da har Aland Z brugt alle døgnets timer på musikken, gennem sit forløb på den prestigefyldte skole Danish Songwriting Academy samt i studiet med hans producere som blandt andet består af Brandon Beal og Mikkel Broch-Lips. Han har perfektioneret sit liveshow gennem diverse optrædener på blandt andet Uhørt Festival, ORAs AuditionDays, DPAs kegleaften 2022, RUST, og Villa Kultur.

 

I sommeren 2023 tog Aland Z på tour som korsanger for Drew Sycamore og ser nu frem til en sommer 2024 hvor han skal synge kor for Malte Ebert. Med nye stærke sange i baghånden er Aland Z klar til endnu engang at byde velkommen ind i hans legende, energiske og performative musik. Aland Z er en del af musikagenturet RAMA Agency, der også sidder med artisterne CHILI, MONSON og Gejst.

 

Dato
fredag 27. september 2024
Arrangør
FredericiaLive
Lokation
Tøjhuset
Start
21:00
Dørene åbner
20:00
Pladser
Ståpladser
Forsalg
270,-
Medlem
240,-
DØRSALG +25 kr.
Køb billet

Følg os på Instagram #TOJHUSETFREDERICIA


Find vej