luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere
Falderebet

Falderebet



Magtens Korridorer stadfæstede deres position som tophold i dansk rocks lille superliga, mens Falderebet spillede sig i position til at man nok bliver nødt til at udvide den superliga. De er et band – med en klang, en karakter og en klasse – som den danske rockscene har ventet på længe.”

 Så flotte ord skrev anmelder Mads Kornum fra Side33 om Falderebets koncert i Store Vega i slutningen af december 2022, hvor de spillede support for Magtens Korridorer. Med et potent, melodiøst og insisterende udtryk, er Falderebet et nyt orkester på den danske musikscene – bestående af profilerede og erfarne musikere fra den københavnske undergrund. Som en slags musikalsk eksponent for ’Nordic Noir’, tager Falderebet udgangspunkt i ’Støjpop’, inspireret af den nye bølge af post-punk fra Stuttgart.

 I front står sanger og sangskriver Bo Bech Arvin med et personligt tekstunivers på dansk, der kredser om de eksistentielle kriser og udfordringer, der ofte rammer det enkelte menneske i det postmoderne samfund. I slutningen af foråret udgav bandet LP’en ’En Dans På Roser’. Albummet er blevet flot modtaget med positive anmeldelser, airplay på P4 og masser af afspilninger på redaktionelle playlister på Spotify.

I starten af det nye år udgav Falderebet singlen ‘Vi Sidder Fast’. Og den fik en virkelig flot modtagelse med masser af afspilninger på P4 og P5. På udgivelsesdagen kom den på Spotifys eftertragtede ‘New Music Friday’-playliste med de bedste nye udgivelser fra ind- og udland - og på Apple Musics tilsvarende redaktionelle liste. GAFFA placerede singlen på deres ’Bedst-lige-nu’- liste, hvor den fik en flot omtale:

”Danske Falderebet har netop udgivet ”Vi Sidder Fast”, der er noget så simpelt som en seriøst stærk rocksang. Det fængende omkvæd holder hele nummeret sammen, mens Bo Bech Arvins stemme helt masserer din trommehinde på bedste vis.

Dato
torsdag 7. september 2023
Arrangør
FredericiaLive
Start
20:00
Dørene åbner
19:00
Pladser
Siddepladser
Forsalg
100,-
70,-
Dørsalg + 25,-
Køb billet

Følg os på Instagram #TOJHUSETFREDERICIA


Find vej