luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere
Eksercerhuset Lisa Ekdahl (S)

Lisa Ekdahl (S)



I 1994 fik Lisa Ekdahl fra det ene øjeblik til det andet stjernestatus over hele Skandinavien.

 

Hendes tilbagelænede stil, hendes skrøbelighed og følsomhed har tryllebundet både fans og anmeldere, som faldt for hendes underspillede måde at fremføre jazz standards, bossanova og originale sange på.

 

Lisa fik sin første pladekontrakt med EMI, da hun blev hyret af singer/songwriter Toni Holgersson til at synge baggrundsvokal på sit album. Her blev Lisa opdaget af EMI's chef, og tilbudt at lave sin egen plade, som blev til debutalbummet “Lisa Ekdahl” (EMI).

 

I en alder af kun 19 år begyndte Lisa Ekdahl at optræde i små jazzklubber med den svenske jazztrio ”Peter Nordahl trio”. Lisa har efterfølgende henvist til årene med disse koncerter på mindre klubber rundt omkring som sin "musikalske uddannelse".

 

Lisa og trioen spillede en række koncerter i klubben La Villa i Saint Germain-området i Paris, som var udgangspunktet for Lisas karriere i Frankrig. Lisa Ekdahl & Peter

Nordahl Trio udgav to albums sammen: "When did you leave Heaven" & "Tilbage til jorden".

 

I 2001 udgav Lisa bossanova-albummet "Lisa Ekdahl synger Salvadore Poe". Albummet fik stor ros og anerkendelse i flere europæiske lande, især

i Frankrig, hvor albummet solgte guld.

 

I 2016 var Lisa den mest googlede person i Sverige.

 

I 2017 blev Lisa tildelt en grammy for bedste singer/songwriter-album.

 

Lisas seneste projekt er albummet ”GRAND SONGS”, der blev udgivet af Sony Music i Frankrig d. 8. oktober 2021. Albummet er Lisas bud på nogle af hendes yndlingssange der spænder vidt, lige fra Beyonce til Carole King, Diana Ross og Bob Dylan.

 

 

Når Lisa Ekdahl besøger Fredericia d. 13. september kan du glæde dig til en hjertevarm aften fyldt med rørende musik og en stemme der går lige i hjertekulen. Lisa vil tage udgangspunkt i sit seneste album GRAND SONGS, hvor hun fortolker store kunstnere som Beyoncé, Carole King, Diana Ross og Bob Dylan.

Hver livekoncert med Lisa Ekdahl er helt unik, og blandingen af jazz, bossanova og pop sunget med en af Sveriges smukkeste stemmer, gør at du vil forlade koncerten med en hjertevarme og en oplevelse for livet. Glæd dig til d. 13. september i Eksercerhuset!

Dato
torsdag 6. oktober 2022
Arrangør
FredericiaLive
Start
20:00
Dørene åbner
19:00
Pladser
Siddepladser
Forsalg
355,-
Dørsalg +25
Køb billet

Følg os på Instagram #TOJHUSETFREDERICIA


Find vej