luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere
Cafekoncert FredagsJAM - The Collective Abroad

FredagsJAM - The Collective Abroad



Kom til fredagsJAM og nyd en fyraftensøl med dejlig live musik i caféen i selskab med The Collective Abroad.
The Collective Abroad er et internationalt jazzkollektiv med medlemmer fra Danmark, Tjekkiet, Tyskland, Spanien, Holland, Storbritannien, Litauen og Israel. Deres musik er en blanding af original musik og deres yndlings numre af musikere som Wayne Shorter, Cedar Walton, John Coltrane og Herbie Hancock.
Internationalt samarbejde mellem syv europæiske musikkonservatorier var en start af The Collective Abroad. I maj 2019, mødtes en håndfuld af særlige talentfulde studerende i Hamborg (DE) for at forberede en koncert til Elbjazz Festival. Efter én uge spillede de deres original musik ved en af de største europæiske festivaler. Hvad begyndte som et akademisk projekt, blev til et intensivt internationalt samarbejde, da medlemmer fra The Collective Abroad besluttede sig for at producere og spille musik sammen på trods af distancer og grænser mellem dem. The Collective Abroad har siden 2019 spillet koncerter på festivaler som Elbjazz (Hamburg, DE), Swingin' Groningen (NL), Supernova Jazz Blast (DK), Aarhus Jazzfest (DK), Vinterjazz (DK) og Jazzkaar (EE).
The Collective Abroad udfører et stort udvalg af moderne og nutidige improviserede musikstykker af høj kvalitet, der afspejler forskellige musikalske baggrunde af de syv medlemmers hjemmescener: Hamborg, Berlin, Amsterdam, Aalborg, Vilnius og Groningen. Hver af deres koncerter og albums indeholder syv kompositioner og syv forskellige former for improvisation. Musik af The Collective Abroad tager udgangspunkt i gennemarbejdede kompositioner med plads til improvisation.
I februar 2022 udgav bandet deres anden plade “Cycle.” Musik på pladen er skrevet af alle syv medlemmer af The Collective Abroad. Pladen blev udgivet under turné i Litauen, Estland, Tyskland, Danmark, Sverige, Holland og Tjekkiet.
Line-up:
Jaap de Vries (NL) – trompet
Denis Pavlenko (RU) – altsaxofon
Donatas Petreikis (LT) – tenorsaxofon
Casper Hejlesen (DK) – guitar
Sandro Sáez (DE/ES) – klaver
Jan Sedlák (CZ) – kontrabas
Dominic Harrison (DE) – trommer
The Collective Abroad åbner fredagsJAM med en koncert og herefter er scenen åben for alle med noget på hjerte. Så grib dit instrument og kom og skab nye musikalske forbindelser.
På scenen forefindes flygel, trommesæt, guitar- og basforstærker samt mikrofoner.

Dato
fredag 16. september 2022
Arrangør
FredericiaLive
Start
15:00
Dørene åbner
14:00
Pladser
Siddepladser
GRATIS ADGANG

Følg os på Instagram #TOJHUSETFREDERICIA


Find vej