luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere
Tøjhuset BAAL JUBILÆUMSTOUR

BAAL JUBILÆUMSTOUR



BAAL FEJRER 25-ÅRS JUBILÆUM FOR FØRSTE PLADE-UDGIVELSE

 

D. 26. februar 1996 udkom Baals debutalbum ”Sensorama” og bandet formåede allerede med deres første album at skabe en dansk rockklassiker, der midt i en minimalistisk grungeperiode adskilte sig ved at trække på referencer fra bl.a. Queen, Bertolt Brecht og David Bowie. Albummet blev fulgt op af et sandt triumftog på landets spillesteder og festivaler, og her blev Baals unikke live-ry grundlagt med bl.a. nogle mindeværdige, nærmest sekteriske seancer på Midtfyn og Roskilde Festival.

Allerede på næste udspil ”Karaoke” fra 1998 skiftede bandet stil imod et mere elektronisk udtryk og de har lige siden eksperimenteret og udfordret sig selv i snart sagt alle tænkelige stilarter, dog altid med Bjørn Fjæstads markante, samlende vokal som genkendeligt midtpunkt. Baal har på alle deres udgivelser dyrket egne lyster og ambitioner uden alt for megen skelen til diverse modeluner i musikindustrien.

I alt er det blevet til 8 studie-albums og 4 teater-plader.

Det har ikke været muligt, at finde ud af hvordan bandet sidst var i Fredericia. Var det i 2003 på Fredericia Teater med ’The Last Show?

Baals live-koncerter har deres helt eget liv og bandets fantastiske, trofaste fans skal selvfølgelig ikke snydes for en jubilæums-koncert i Fredericia!

Dato
fredag 17. september 2021
Arrangør
FredericiaLive
Start
21:00
Dørene åbner
20:00
Pladser
Ståpladser
Forsalg
295,-
Medlem/studiekort
265,-
Dørsalg +25
Køb billet

Følg os på Instagram #TOJHUSETFREDERICIA


Find vej