luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere
Fredagsjam: India Revisited

Fredagsjam: India Revisited



Kom til fredagsJAM og nyd en fyraftensøl med dejlig live musik i caféen i selskab med India Revisited feat. Rez Abbasi.

Under Copenhagen og Århus Jazzfestival 2019 samlede Lars Møller og Anders Mogensen India Revisited, hvor også altsaxofonisten Rudresh Mahanthappa deltog. Dette var på opfordring af den Århusianske jazzmecen: Søren Sørensen.

Mødet med Rez Abbasi var groundbreaking for alle medlemmer. Lars Møller forklarer det således: “Jeg har igennem tiden haft muligheden for at spille med Rez, bla i New York City. Hans opfattelse af fusionen mellem Amerikansk jazz og mødet med det indiske/pakistanske udtryk, går op i en højere enhed, på en måde som matcher mit musikalske univers til det perfekte”.
Rytmegruppen i denne kvartet hører til i den mere legendariske: Davidsen/Mogensen. De to herre har siden midten af 90erne udgjort et fast rytmeteam, som bla har indspillet og turneret med Tim Berne, Herb Robertson og Django Bates.

Der er her lagt op til en kvartet i særklasse, med fokus på mødet mellem indisk rytmik/tonesprog og den amerikanske jazz.

Line-up:
Lars Møller - sax
Rez Abbasi - guitar
Nils Davidsen - bas
Anders Mogensen - trommer

India Revisited feat. Rez Abbasi åbner fredagsJAM med en koncert og herefter er scenen åben for alle med noget på hjerte. Så grib dit instrument og kom og skab nye musikalske forbindelser.

På scenen forefindes flygel, trommesæt, guitar- og basforstærker samt mikrofoner.

Dørene åbner: 14:00
Koncert start: 15:00

Arrangør: FREDERICIA LIVE
Støttet af Middelfart Sparekasse og Den Kreative Aftenskole

Dato
fredag 18. september 2020
Arrangør
FredericiaLive
Start
15:00
Dørene åbner
14:00
Pladser
Siddepladser
GRATIS ADGANG

Følg os på Instagram #TOJHUSETFREDERICIA


Find vej