luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere
Fredagsjam/Jazzcorner: Min Kvartet

Fredagsjam/Jazzcorner: Min Kvartet



Kom til fredagsJAM og nyd en fyraftensøl med dejlig live musik i caféen i selskab med Min Kvartet.
 
Min Kvartet har spillet sammen i 12 år, men arbejder stadig på at skabe ny musik sammen. Det musikalske udtryk er melodisk, til tider groovy, jazzmusik med fokus på at skrive gode temaer, som musikerne bruger som udgangspunkt for improvisation.
 
Det er ny, men ofte genkendelig, musik, man kan lytte til, danse til eller drikke en øl til efter behag. Musikerne tilbyder i den første time en musikalsk rejse ind i forskellige improviserede, men dog velkendte, landskaber, og glæder sig til at jamme med de fremmødte musikere i anden time.
 
Line-up:
Jesper Jeppesen - guitar
Peter Just Rasmussen - klaver
Ulrik Hofman Bøegh - kontrabas
Rune Eyermann - trommer
 
Udover at være jazzpianist underviser Peter på Musikvidenskab ved Aarhus og Aalborg universitet. Når ikke Ulrik spiller i bl.a. Fredericia Bigband, underviser han på Fredericia Gymnasium. Rune underviser til daglig på Tørring Gymnasium, og Jesper har i en række år været guitarunderviser i Aarhus.
 
Min Kvartet åbner fredagsJAM med en koncert og herefter er scenen åben for alle med noget på hjerte. Så grib dit instrument og kom og skab nye musikalske forbindelser.
 
På scenen forefindes flygel, trommesæt, guitar- og basforstærker samt mikrofoner.
 
Dørene åbner: 14:30
Koncert start: 15:00

Dato
fredag 7. september 2018
Arrangør
Fredericia Jazzklub
Start
15:00
Dørene åbner
14:30
Pladser
Siddepladser
GRATIS ADGANG

Følg os på Instagram #TOJHUSETFREDERICIA


Find vej