luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere
FredagsJAM - Knud Schwaner Jazz Swingtet

FredagsJAM - Knud Schwaner Jazz Swingtet



Kom til fredagsJAM og nyd en fyraftensøl med dejlig live musik i caféen i selskab med Knud Schwaner Jazz Swingtet.
Publikum kan glæde sig til at høre gode, kendte og gedigne traditionelle dixielandnumre og swingmelodier, rigtig hyggejazz spillet med indlevelse og engagement. Det er musik man bliver i godt humør af og kan nynne med på. Musikerne har spillet sammen i mere end 40 år og har en bred musikalsk baggrund fra jazz-, danse- og underholdningsmusikken, og de har i mange år sat deres præg på det lokale musikliv.
"Vi håber, at rigtig mange har lyst til at være med til en hyggelig jazzeftermiddag, og ser frem til, at mange musikere møder op og stiller op, så vi i den sidste time får en spændende jam." - Knud Schwaner Jazz Swingtet
Line up:
Knud Schwaner - basun, trompet og sang
Kent Illum Petersen - guitar og banjo
Leif Urhøj - kontrabas
Arne Østergaard - trommer
Knud Schwaner Jazz Swingtet åbner fredagsJAM med en koncert og herefter er scenen åben for alle med noget på hjerte. Så grib dit instrument og kom og skab nye musikalske forbindelser.
På scenen forefindes flygel, trommesæt, guitar- og basforstærker samt mikrofoner.
Dørene åbner: 14:00
Koncert start: 15:00
Arrangør: FREDERICIA LIVE
Støttet af Middelfart Sparekasse og Den Kreative Aftenskole

Dato
fredag 22. oktober 2021
Start
15:00
Dørene åbner
14:00
GRATIS ADGANG

Følg os på Instagram #TOJHUSETFREDERICIA


Find vej