luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere
Fredagsjam: Bingo Skala

Fredagsjam: Bingo Skala

Efter 1 times koncert er scenen er åben for alle med noget på hjerte


Kom til fredagsJAM og nyd en fyraftensøl med dejlig live musik i caféen i selskab med Bingo Skala.


Bingo Skala er et nyt musikprojekt ledet af saxofonisten Nana Pi, der samler en ad hoc gruppe af musikere til at fortolke jazz standards frit fra leveren. Denne fredag består Bingo Skala af:

Nana Pi (DK) - saxofon
Artur Tuźnik (PO) - klaver
Brice Soniano (ES) - kontrabas

Artur Tuźnik
Pianist og komponist fra Polen, bosat i Danmark siden 2008. Efter hans debut hos det danske pladeselskab BlackOut i 2011 med hans Licak/Tuznik “Quintet” med trommeslager Anders Mogensen har Artur gjort sig bemærket på den danske jazzscene gennem samarbejde med notabiliteter som Thomas Agergaard, Alex Riel, Jesper Lundgaard, Ander...s AC Christensen, Tomas Franck, Richard Andersson, Nicolai Munch-Hansen, Claus Waidtløv og flere.
I de seneste år har Artur været en del af flere internationale projekter, hvor han har spillet med store navne som Tomasz Stanko, Jeremy Pelt og Tony Malaby, ligesom han har optrådt på festivaler i Europa, USA og Canada samt prestigefyldte koncertsteder som Lincoln Center i NYC.
Tuznik har også vundet priser på en række meget ansete internationale jazzkonkurrencer i Europa – B-Jazz Burghausen (DE), Getxo Jazz (ES), Jazz Hoeilaart (BE), Jazz-Nad-Odra Festival (PL) og mange flere.
Han er uddanet fra Rytmisk Musikkonservatorium med kandidatgrad samt med solist. I øjeblikket arbejder Artur også med klassisk musik og studerer klassisk klaver på den københavnske DKDM.
I sit nyeste projekt præsenterer Artur en helt ny original klang indenfor klavertrio sammen med Nils Davidsen og Jakob Høyer. Pladen Artur Tuznik TRIO (2016) introducerer en mørkere lyd inspireret af så forskellige genrer som impressionismen, skandinavisk avantgarde og slavisk folkemusik.

"Jeg har lyttet mange gange til denne plade, og den er ikke til at ryste af sig. Tuznik har en zone af dragende ro og eventyrlig fordybelse i sit spil"
***** (5/6), Christian Munch-Hansen, POLITIKEN (april, 2017)

www.arturtuznik.com

Brice Soniano
Fra en pygmæ-landsby i Cameroun til solist i operaen Montpellier, er den franske kontrabassist Brice Soniano bredt favnende, og med ørerne i bl.a. den folkloristiske verdensmusik, barokken og jazzen er han i dag etableret på den moderne jazz- og improvisationsscene i fortrinsvis Belgien og Frankrig.

Bingo Skala åbner fredagsJAM med en koncert og herefter er scenen åben for alle med noget på hjertet. Så grib dit instrument og kom og skab nye musikalske forbindelser.

På scenen forefindes flygel, trommesæt, guitar- og basforstærker samt mikrofoner.

Dørene åbner: 14:30
Koncert start: 15:00

Arrangør: FREDERICIA LIVE

Dato
fredag 20. oktober 2017
Arrangør
FredericiaLive
Start
15:00
Dørene åbner
14:30
Pladser
Siddepladser
GRATIS ADGANG

Følg os på Instagram #TOJHUSETFREDERICIA


Find vej