luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere
Cafekoncert Fællessang i Tøjhuset - med Ulrik Hofman Bøegh

Fællessang i Tøjhuset - med Ulrik Hofman Bøegh



Fællessang i Tøjhuset - med musiklærer og musiker Ulrik Hofman Bøegh

Vi rykker indendørs i efterårs- og vintermørket og byder varmt velkommen til fællessang i Tøjhuset.

 

Arrangementet finder sted to gange, hhv. 9. oktober og 18. december 2025 - en oplagt anledning til at få rørt stemmebåndet og måske nyde en fyraftensøl.

 

Den 9. oktober får vi besøg af musiklærer og musiker Ulrik Hofman Bøegh.

 

Med den seneste udgave af Højskolesangbogen blev der endnu en gang plads til nye sange af høj kvalitet. Nogle af dem er blevet fællessangs-landeplager, mens andre stadig lever et mere stille liv. 

 

Denne eftermiddag skal vi synge - og måske lære - nogle af de nyere sange fra Højskolesangbogen. Men mon ikke der også sniger sig en klassiker eller to ind?

 

Ulrik Hofman Bøegh er musiklærer på gymnasiet, hvor timerne oftest begynder med en morgensang, så alle eftermiddagens sange har været forbi elevernes stemmebånd. Nogle af dem endda mange gange!

 

Til daglig er Ulrik aktiv musiker – oftest med kontrabassen. Men denne eftermiddag finder du ham bag tangenterne ved flyglet.

 

Fællessang i Tøjhuset er et samarbejde mellem Musikaftenskolen Lillebælt, Fredericia Bibliotek og FredericiaLive.

Dato
torsdag 9. oktober 2025
Arrangør
FredericiaLive
Lokation
Tøjhuset
Start
16:00
Dørene åbner
15:30
Forsalg
50,-
Køb billet

Følg os på Instagram #TOJHUSETFREDERICIA


Find vej