luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere
Eksercerhuset Tour de France med Rolf og Ritter

Tour de France med Rolf og Ritter



Tour de France med Rolf og Ritter

 

Glæd dig til en forrygende aften med landets mest vindende cykelrytter og en af dansk sportsjournalistiks mest kyndige cykelkommentatorer ved styret. Rolf Sørensen og Dennis Ritter gør dig klogere på alt det, som er værd at vide om Tour de France - med fokus på Touren 2023 og 2024.

Tour de France

Med Rolf Sørensen på baghjul fortæller Dennis Ritter i første del af denne aften historien om verdens største cykelløb – hvordan Tour de France blev født og voksede sig fra en vild idé til en stor verdensbegivenhed og undervejs klarede at overleve diverse verdenskrige, finanskriser og dopingskandaler.

 

Utrolige etaper, sjove anekdoter, gråd, drama, hæsblæsende tempo, kriser, glæde og spekulation. Tour de France har det hele - og Rolf og Ritter deler deres erfaringer med os.

 

Rolf Sørensen byder ind fra sin aktive karriere med historier rigt krydret med insiderviden om rytterne, rivaliseringerne, kampene i kampen og stemningen. Hver for sig og sammen har de to afholdte cykelsportsentusiaster i årenes løb talt sig fra hoved- og helt op i udbryderfeltet, når det drejer sig om at formidle verdens største cykelløb.

Touren 2023

Anden halvdel af aftenen har både fokus på det afholdte Tour de France i 2023. De to eksperter kigger på alt fra ryttere og mest overraskende etaper til evaluering af endnu et fantastisk cykelår. Og så skal der selvfølgelig kigges frem mod Touren 2024 - og om vi igen kan håbe på danske etapesejre og måske en gul trøje. 

 

Rolf Sørensen

Med sine 65 sejre i 17 sæsoner er han Danmarks mest vindende cykelrytter gennem tiderne – i sadlen syv gange i Tour de France, hvor han i 1991 kørte seks dage i den gule førertrøje, vandt etapesejre i 1994 og 1996 og kørte i 1994 sin bedste placering som nr. 19 hjem over målstregen. Siden 2006 har Rolf Sørensen arbejdet som kyndig ekspert-kommentator på TV2, hvor han – med bund i sin omfattende erfaring og viden – guider Danmarks cykelentusiaster gennem sæsonens store klassikere.

 

Dennis Ritter

Dennis Ritter er kendt som en af den danske sportsjournalistiks og tv-sportsskærms mest kyndige kommentatorer og cykelsportsformidlere. Han kan både opleves som nyhedsvært på TV2 News, TV2Sporten og naturligvis i dækningen af  Tour de France og andre af verdens store cykelklassikere.

Dato
tirsdag 10. oktober 2023
Arrangør
Diverse arrangører
Start
19:00
Dørene åbner
18:00
Pladser
Siddepladser
299 kr - 349 kr.
Dørsalg +25
Køb billet

Følg os på Instagram #TOJHUSETFREDERICIA


Find vej