luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere
Søren Ulrik Thomsen & Det Glemte Kvarter

Søren Ulrik Thomsen & Det Glemte Kvarter



Det er 13 år siden, at digteren Søren Ulrik Thomsen inviterede de seks musikere fra Det Glemte Kvarter til at skrive musik til hans digte. Siden da er et fælles musikpoetisk udtryk vokset og foreviget på fire albums.


Søren Ulrik Thomsen er en af landets største digtere. Han har bevæget sig fra at erfare et

mytologisk storbymiljø i 1980’erne over et mere religiøst og erkendelsesmæssigt rum i 1990’erne til

at opnå en status som en nærmest folkelig poet i 2000-tallet. Søren Ulrik Thomsens forfatterskab er

en enestående samling af poetiske, kloge og sanselige digte, som i samklang med essays og

poetikker vidner om et vægtigt og uomgængeligt forfatterskab.

 

Siden 2012 har han arbejdet sammen med det 6 m/k store orkester, Det Glemte Kvarter.

Sammen har de bl.a. udgivet 4 albums, vundet en DMA Jazz 2013 og spillet et hav af udsolgte koncerter i hele landet.

I samarbejdet mellem digter og orkester optræder musikalske elementer fra det stemningsmættede over i et renset og stiliseret udtryk. Derved får musikken enten digtet til at krystalliseres i en skarp medklang eller også sætter den digtet i et helt nyt lys under musikalsk modspil.

Musikken og poesien afspejler på mange måder menneskelige kompleksiteter og eksistentielle spørgsmål, som alle generationer må forholde sig til: kærligheden, døden, naturens- og byens rum; de glemte kvarterer, som går igen i Søren Ulrik Thomsens forfatterskab.

Komponist og musiker, Mikkel Borrisholt Grevsen udtaler:

 

”Vi har udgivet musik sammen i over 10 år - men til trods for det, har vi endnu ikke fundet en færdig formel på vores samarbejde; hvilket vi så absolut synes er positivt. Vi forsøger at holde fast i et eksperimenterende og åbent, skabende rum, så musikken og digtene kan tage hinanden i nye retninger, og således at et fælles værk kan opstå”.

 

Sagt om det Glemte Kvarter:

 

"Når "Regnklar rumklang" er bedst, er den dog lykkeligvis på grænsen til det mesterlige. 
Thomsens digte kommer ikke bare i en ny indpakning, men i en vekselvirkning med en ligeværdig medspiller (…)”

Kristoffer Nørager Møller – GAFFA, 2022

”Hvor mødet mellem digte og musik i den såkaldte spoken word-genre ofte ender som ornamentik, opleves de enkelte stykker musik på ’I vintersolen’ som små stykker filmmusik.” (…) ”Digtene fylder mindre, men træder skarpere frem. I stedet for at blive indrammet som et billede bliver digtenes billeder så at sige placeret i en montre af lyd, hvor man kan dvæle ved deres efterklange.” 
Kim Skotte – Politiken, 2022. 

“…midt i spejlingseffekter og musikkens lag på lag kompleksitet i Mikkel Borrisholt Grevsen & Co.s lydhørt sonderende, legende spejling af teksterne.”
(…) De seks musikere favner digterjegets længsel og alenehed så årvågent lyttende og kreativt favnende, at det står klart: ensomhed, det er noget, vi gør sammen.”

Monna Dithmer – Politiken, 2022

"Lad mig starte med at konstatere, at jeg elskede at sidde i mørket på Hotel Cecil denne aften. Jeg blev både berørt og dybt inspireret. Hvad kan man ønske sig mere? (…)
”Det to kvinder og fire mand høje Glemte Kvarter mestrer så mange forskellige instrumenter, at man får nye soniske landskaber serveret for hver stykke musik. Alle stykker bygger på klare og konsekvent udførte idéer, ligesom musikken var velspillet og både stramt tilrettelagt og udført.” 

Trinelise Værring – Gaffa, 2022

 

Det Glemte Kvarter er: Søren Ulrik Thomsen (oplæsning), Maja Schicker Hartnack (vokal/trommer), Anders Kirkegaard (guitar), Malene Brask Olsen (trommer/klarinet), Janus Rønn Lind Kobbersmed (klaver), Erik Olevik (bas), Mikkel Borrisholt Grevsen (trompet/horn/keys).

 

Dato
torsdag 26. oktober 2023
Arrangør
FredericiaLive
Start
20:00
Dørene åbner
19:00
Pladser
Siddepladser
Forsalg
300,-
Medlem 270,-
Dørsalg +25
Køb billet

Følg os på Instagram #TOJHUSETFREDERICIA


Find vej