luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere
Cafekoncert FredagsJAM - One More Day

FredagsJAM - One More Day



Kom til fredagsJAM og nyd en fyraftensøl med dejlig live musik i caféen i selskab med One More Day.

Americana-trioen One More Day leverer velspillet 100% feel-good-musik med lækker lyd, umiskendeligt swing og sprøde vokaler. Musikken er iørefaldende og der er elementer af blues, folk, pop, en lille smule jazz og en hel del lækre vokaler. Nogle ville kalde det Americana. Andre ville bare sige, at ”det giver sådan en dejlig følelse i kroppen”.

One More Day, der har base i Kolding/Fredericia/Middelfart, sendte i april 2023 deres første album med egne sange på gaden, og d. 26. oktober kl. 19.00 kan man opleve musikken live på Memory Lane i AL Passagen i Kolding. Albummet hedder Low Standards & High Hopes og rummer 11 sange med finurlige vinkler på livets store (og helt små) spørgsmål. Emnerne kan være seriøse nok, men sangene serveres oftest med lidt ironisk distance og en god portion selvironi.

Albummet er tilgængeligt på alle streamingtjenester, men det er til live-koncerten, man får det fulde udbytte af One More Days spilleglæde og nærvær.
En eftermiddag med One More Day er med andre ord en eftermiddag i godt selskab, hvor der bliver lagt vægt på historiefortællingen og den nære kontakt med publikum.

Line-up:
Kristian Lykkebo - vokal & guitar
Claus Hjørringgaard - guitar & kor
Ulrik Hofman Bøegh - kontrabas & kor

One More Day åbner fredagsJAM med en koncert og herefter er scenen åben for alle med noget på hjerte. Så grib dit instrument og kom og skab nye musikalske forbindelser.

På scenen forefindes flygel, trommesæt, guitar- og basforstærker samt mikrofoner.

Dørene åbner: 14:00
Koncertstart: 15:00

Arrangør: FREDERICIA LIVE
Støttet af Middelfart Sparekasse og Musikaftenskolen Lillebælt.

Dato
fredag 20. oktober 2023
Arrangør
FredericiaLive
Start
15:00
Dørene åbner
14:00
Pladser
Siddepladser
GRATIS ADGANG

Følg os på Instagram #TOJHUSETFREDERICIA


Find vej