luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere
Cafekoncert FredagsJAM - Flat Bob

FredagsJAM - Flat Bob



Kom til fredagsJAM og nyd en fyraftensøl med dejlig live musik i caféen i selskab med Flat Bop.
Flat Bop er en trio, der tager udgangspunkt i hammondorglet, som er stammen i bandets lyd. Saxofonen og trommerne er med til at fuldende det klassiske trioformat, som især ses i den amerikanske orgeljazz. Musikken tager udgangspunkt i den jazzede tradition og har udviklet sig til at være en blanding af forskellige genrer som fx funk, soul og blues til mere moderne kompositioner, der stikker mere ud fra de gængse rammer.
I begyndelsen af 2021 var bandet i studiet i Aarhus for at indspille den kommende plade, El Butcho. Titlen er en fortsættelse af det samme vrøvleagtive sprog, som prægede første album, der hed Soupe de Loop. Titlen refererer til en ung slagterdreng, der mildest talt ikke er for heldig i sit arbejde som slagterdreng. Det er ikke et gennemgående tema på albummet, at det handler om slagterdrengen, men det er her, musikken starter – med nummeret The Butcher.
El Butcho udgives i foråret 2022 på vinyl, og herudover er der lavet en helt særlig bog, hvor alle noderne til musikken er samt billeder fra studiet med beskrivelser af de forskellige kompositioner. Featuring på udgivelsen er Stefan Ringive (trombone) og Bo Møller (guitar).
Bandet har optrådt hovedsageligt i Danmark og Norge og har givet koncerter på steder som La Fontaine, Jazzcup, Sønderborg Jazzclub, JazzEsbjerg, Tøjhuset (Fredericia), Herr Nilsen (Oslo), Kristiansand Jazzvesen samt en masse forskellige festivaller. Herudover er musikken fra Soupe de Loop blevet spillet på P8 Jazz fast i 2021.
Line up:
Christoffer Gausdal Find (DK), saxofon
Gunnar Ringøen (NO), hammondorgel
Chris Falkenberg (DK), trommer
Flat Bop åbner fredagsJAM med en koncert og herefter er scenen åben for alle med noget på hjerte. Så grib dit instrument og kom og skab nye musikalske forbindelser.
På scenen forefindes flygel, trommesæt, guitar- og basforstærker samt mikrofoner.
Dørene åbner: 14:00
Koncert start: 15:00
Arrangør: FREDERICIA LIVE
Støttet af Middelfart Sparekasse og Den Kreative Aftenskole

Dato
fredag 14. oktober 2022
Arrangør
FredericiaLive
Start
15:00
Dørene åbner
14:00
Pladser
Siddepladser
GRATIS ADGANG

Følg os på Instagram #TOJHUSETFREDERICIA


Find vej