luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere
Thomas Clausen & Carlos Maltha

Thomas Clausen & Carlos Maltha

Brasil møder Danmark, Syden møder Norden, Samba møder Jazz


 

Brasil møder Danmark, Syden møder Norden, Samba møder Jazz Forbrødring på flere planer, personligt, musikalsk, menneskeligt, to venner, to virtuose musikere & komponister åbner op for deres verden af toner og lyde.

 

Ny turné i Danmark i oktober  2018

 

Der er lagt op til intim og intens kammermusik, sprælske og stemningsfulde improvisationer, smukke melodier og en rigdom af farverige brasilianske rytmer og klangfarver, når Thomas Clausen og Carlos Malta sammen indtager scenen.

Med indlevelse og smittende spilleglæde kaster de sig ud i specielle udgaver af kendte melodier: den gamle ragtime ”Tiger Rag” får et skud brasiliansk baiao-rytme og Jobim melodien ”One Note Samba” bliver på tilsvarende måde krydret og meget andet…

 

Numrene de vil fremføre består desuden af DUOens egne kompositioner. Thomas Clausens, som er præget af hans brede arbejde med de fleste stil-arter inden jazz og europæisk musik, mens Carlos Malta's numre har denne umiskendelige brasiliansk farve, det rytmiske svaj, men også en særlig klangsans, noget etnisk om man vil, en klar relation til den utrolige rigdom af musik fra det store land.

 

DUO-samarbejdet mellem pianist og komponist Thomas Clausen og den brasilianske saxofon & fløjte-virtuos Carlos Malta, tog sin begyndelse under Copenhagen Jazz Festival 2016, hvor DUOen spillede to koncerter på Posthus Teatret i Kbh. Koncerterne blev optaget af den københavnske jazz-kanal Radio jazz, og resulterede i en times udsendelse, som blev sendt i oktober 2016.

 

Clausen & Malta har tidligere indspillet deres musik sammen, nemlig det meget roste album ”After The Carnaval”, sammen med den brasilianske sanger og guitarist Celia Malheiros. Albummet udkom på STUNT i 2009.

Denne trio har bl a spillet turneer i USA, Tyskland, Sverige & Danmark.

 

Thomas Clausen

Dansk pianist/komponist, som har ledet egne orkestre med bl. a. NHØP, Mads Vinding, Alex Riel, Jesper Lundgaard, Peter Danemo. Og tætte samarbejder med Gary Burton, Steve Swallow, Billy Hart, Palle Mikkelborg mm - dannede sin Brazilian Quartet (1997-2009) sammen med Fernando de Marco (b), Afonso Correa (dr) og Jan zum Vohrde. Senere med Teco Cardoso & Lea Freire fra Sao Paolo som blæsere. Trio med Celia Malheiros & Carlos Malta 2007-2013.

 

Carlos Malta

Brasiliansk saxofon & fløjte-virtuos, en af Brasiliens kendteste musikere, fra i Rio de Janeiro. Bl. A. kendt fra sit eget orkester ”Pife Muderno”.

Jævnligt som gæst hos Brasiliens største sangere/komponister, fx Edu Lobo & Milton Nascimento. Han har indspillet en flot række CDer i eget navn. Kom frem med Hermeto Pascoal’s orkester, hvor han var med i 12 år.

Dato
søndag 14. oktober 2018
Arrangør
FredericiaLive
Start
20:00
Dørene åbner
19:00
Pladser
Siddepladser
Forsalg
130,-
Medlem/studiekort
100,-
Køb billet

Følg os på Instagram #TOJHUSETFREDERICIA


Find vej