luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere
All Time Jazzband

All Time Jazzband

Frokostjazz


 

 

Der sker noget, når All Time Jazz Band går på scenen. Udgangspunktet er den levende New Orleans Jazz, som den blev spillet og stadig spilles i jazzens hjemby.

 

Men All Time Jazz Band har et uhyggeligt stort repertoire og tager, uden at ryste på hånden, afstikkere til swing, blues, rock og rul og evergreens. Alt leveres med professionalisme, sikkerhed, stilfornemmelse, humor og musikalitet i et mix til stort set enhver lejlighed - og med en utrolig mangel på selvhøjtidelighed.

 

All Time Jazz Band er på forbløffende kort tid blevet etableret som fast tilbagevendende indslag i diverse jazzklubber, spillesteder og festivaler og høres også i sammenhænge, som ligger uden for de sædvanlige jazzspillesteder.

 

Blæserne i bandet har spillet sammen i årtier og vover sig ud i både improvisation og swingende bigband rifts på baggrund af en sej, tæt sammenspillet rytmegruppe.

 

Det er ret specielt, at alle bandets medlemmer er vokalister og synger enten solo eller kor i flerstemmige arrangementer.

 

Bandet har altid et par nye overraskelser med på repertoirelisten. Blandt andet har All Time Jazz Band reddet en del stort set ukendte gamle jazznumre op fra den store glemmekiste – musik, der ved tilfældighedernes spil er gledet ud af det traditionelle repertoire, men som fortjener et nyt liv.

Dato
lørdag 4. november 2017
Arrangør
Fredericia Jazzklub
Start
12:00
Dørene åbner
11:00
Pladser
Siddepladser
Dørsalg
75,-
Medlem/studiekort
50,-
Køb billet

Følg os på Instagram #TOJHUSETFREDERICIA


Find vej