FredagsJAM - Maddie Tee
Kom til fredagsJAM og nyd en fyraftensøl med dejlig live musik i caféen i selskab med Maddie Tee.
Maddie Tee er resultatet af et årelangt musikalsk venskab som har ligget stille og er blevet vækket til live igen. Jørgen og Mette mødte hinanden første gang i 1993! Vi spillede musik sammen i midt halvfemserne i Frederikssund og har i mange år levet hvert vores liv med hvert vores musikalske univers - med andre musik mennesker. Vores projekt hedder "Sange på afstand" som handler om livet, døden, kærligheden, håbet, drømmene, tankerne, ideerne, menneskene i vores liv, den verden der omgiver os, os selv. Sangene er skrevet i perioden fra januar 2021 til nu - hvor Jørgen og Mette har udvekslet musik, tekst, ideer over mails/beskeder/telefonopkald/videoklip - inspireret hinanden, udfordret hinanden og formet sangene til det helt rigtige udtryk; et fælles udtryk, hvor vi genkender os selv og hinanden - FRA STRIB TIL FREDERIKSSUND.
Line-up:
Mette Hovaldt Andersen - vokal
Jørgen Tee Sørensen - guitar
Maddie Tee åbner fredagsJAM med en koncert og herefter er scenen åben for alle med noget på hjerte. Så grib dit instrument og kom og skab nye musikalske forbindelser.
På scenen forefindes flygel, trommesæt, guitar- og basforstærker samt mikrofoner.
Dørene åbner: 14:00
Koncertstart: 15:00
Arrangør: FREDERICIA LIVE
Støttet af EWII, Middelfart Sparekasse og Musikaftenskolen Lillebælt.