luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere
Eksercerhuset Tessa

Tessa



I juni 2019 skabte Tessa et nationalt meltdown, da hun postede et par freestylevideoer på Instagram. Kort tid efter udgav Tessa debutsinglen ’Snakker For Meget’, som er akkurat lige så beskidt, ægte og overlegen som freestylevideoerne. Der skulle ikke gå lang tid, fra Tessa begyndte at markere sig som et lovende stjerneskud, til hun rullede direkte fra Vestegnen og ind i det danske hiphophierarki med tunge skyts.

 

D. 17. november 2023 spiller Tessa i Fredericia for første gang! Billetsalget starter d. 05. april kl. 10:00

 

Tessas skæringer er sublimt selvsikre og hun er ikke bange for at claime seksualitet, temperament og store følelser. En energi hun tager med sin ind på scenen, hvor hun leverer linjer med knugende teknisk overskud, no bullshit og en uforbeholden connection med sit crowd.

 

Efter et succesfuldt 2022 som indebar koncerter og udgivelser, toppede Tessa det hele af med at turnere på landets største festivaler, herunder Roskilde, Smukfest, NorthSide, Musik i Lejet og Tinderbox.

 

I 2023 har Tessa allerede udgivet to singler i særdeles godt selskab. I januar udkom ’Betalt’ bestående af Lamin og Benny Jamz som gæsterappere. Dernæst udkom Tessa’s seneste single 'Hustle & Kærlighed' med besøg af Icekiid og Kesi. Denne single er mere festlig og groovy end man før har set Tessa, som normalt kendetegnes for hendes kontakte, hårdtslående flow og uforglemmelige catchphrases.

 

Efter udsolgte koncerter i K.B. Hallen og Aarhus Congress Center i oktober 2021, er Tessa nu klar til at tage at besøge Eksercerhuset. Vær klar ved tasterne når billetsalget starter!

Dato
fredag 17. november 2023
Arrangør
Diverse arrangører
Start
21:00
Dørene åbner
20:00
Pladser
Ståpladser
Forsalg
315,-
Dørsalg +25
Køb billet

Følg os på Instagram #TOJHUSETFREDERICIA


Find vej