luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere
Sarah Shook & The Disarmers (US)

Sarah Shook & The Disarmers (US)



Sarah Shook & The Disarmers (US)

 

Da Sarah Shook & The Disarmers udgav deres debutalbum ”Sidelong” i 2017 blev det storrost af anmeldere for sangenes potente dynamik og lyrikkens ærlige nyrespark. Bandet fra North Carolina cementerede deres plads på den internationale rockscene med opfølgeren ”Years”, der udkom det efterfølgende år.

 

Bandets frontkvinde, Sarah Shook er en kunstner med attitude. Hun er vokset op i New York State, i en familie fra bibelbæltet, hjemmeskolet og rodløs. Hun husker fattigdom, slid, og hvordan det var umuligt at skaffe penge.

Hun synger med en lidenskabelig overbevisning og ærlighed, der rammer lige i hjertekulen. Hun er inspireret af artister som Sex Pistols, Elliot Smith og Hank Williams, og hun fusionerer på eminent vis genrer som punk, rock og honky tonk. Hendes imponerende vokal vandrer fra det stærke og urolige til den helt tyndtslidte sårbarhed. Rolling Stones har bl.a. skrevet om bandet:

 

"This North Carolina honky-tonk punk strikes a defiant onstage posture with a voice that goes right for the throat, a feral switchblade snarl that sometimes eases and glides but never softens... coming across as Chrissie Hynde with a drawl."

 

Oplev bandet live for første gang i Fredericia d. 3. november!

Dato
fredag 3. november 2023
Arrangør
FredericiaLive
Start
21:00
Dørene åbner
20:00
Pladser
Siddepladser
Forsalg
175,-
Medlem 145,-
Dørsalg +25
Køb billet

Følg os på Instagram #TOJHUSETFREDERICIA


Find vej