luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere
Cafekoncert FredagsJAM - Lillebælt Ungdoms Bigband

FredagsJAM - Lillebælt Ungdoms Bigband



Kom til fredagsJAM og nyd en fyraftensøl med dejlig live musik i caféen i selskab med Lillebælt Ungdoms Bigband.

Lillebælt Ungdoms Bigband startede sommeren 2022 på Den Kreative Skole i Fredericia. Den består af en rytmegruppe og en håndfuld blæsere. Med iver og engagement til musikken spiller Lillebælt Ungdoms Bigband et mix af groovy og svingende jazz, af musikere som Quincy Jones, Herbie Hancock, Thad Jones, Buddy Rich og Joe Zawinul.

Lillebælt Ungdoms Bigband er en ide af Kirstine Kjærulff Ravn og Søren Ballegaard, udført på Den Kreative Skole i Fredericia. Det swingende ungdoms bigband, bestående af entusiastiske talentfulde unge
musikere mellem 12 og 25 år, har til formål at spille musik med fokus på swing og sammenspil og højne niveauet hos den enkelte musiker.

Til foråret medvirker bandet til en større musicalopsætning på Fredericia Musical Teater i samarbejde med Kirstinebjergskolen afd. Havepladsvej.

Den Kreative Skole, giver de unge musikere muligheden for at udvikle deres talent og interesse i jazz og improviseret musik med ugentlig øvning. Samtidig opbygger Lillebælt Ungdoms Bigband musikalsk erfaring, med regelmæssige optrædener, i og omkring Trekantsområdet.

Under kyndig ledelse af basunist Kirstine Kjærulff Ravn og den dansk-hollandske jazzsaxofonist Søren Ballegaard kommer de bedste kvaliteter i Lillebælt Ungdoms Bigband til udtryk. Ved siden af deres arbejde på Den Kreative Skole er de begge konservatorieuddannede musikere og bandledere, samt aktive i den Danske og internationale musikscene i forskellige jazz, funk og pop konstellationer.

Lillebælt Ungdoms Bigband åbner fredagsJAM med en koncert og herefter er scenen åben for alle med noget på hjerte. Så grib dit instrument og kom og skab nye musikalske forbindelser.

På scenen forefindes flygel, trommesæt, guitar- og basforstærker samt mikrofoner.

Dørene åbner: 14:00
Koncertstart: 15:00

Arrangør: FREDERICIA LIVE
Støttet af Middelfart Sparekasse og Musikaftenskolen Lillebælt.

Dato
fredag 17. november 2023
Arrangør
FredericiaLive
Start
15:00
Dørene åbner
14:00
Pladser
Siddepladser
GRATIS ADGANG

Følg os på Instagram #TOJHUSETFREDERICIA


Find vej