luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere
Nyhed Barselona

Barselona

support: South Of Limbo


Med ’Lyden Af Livet’ åbnede Barselona op for deres kommende album og det lydunivers, som de har udviklet og forfinet i studiet i løbet af de seneste år i studiet. Albummet er skrevet sammen med forskellige folk der har presset Rud og Rasmus til at prøve nye ting af, hvor der er skruet helt op for virkemidlerne, og ikke sparet på noget. Nu er det vores tur til igen, at opleve Barselona med deres altid energiske, intense og indbydende live show. 

 

Rud udtaler »Generelt er vi gået mere til grænsen med de nye sange. Altså, hvis vi for eksempel har skrevet noget, der er vildt poppet, så har vi prøvet at tro på, at det rent faktisk kan stå sådan. Og lige sådan hvis det er rocket, så har vi også gjort det fuldt ud. Det giver ligesom sangene en mere muskuløs lyd«.

 

Bag Barselona gemmer der sig Rud Aslak og Rasmus Theodor. Barselona bliver dannet tilbage i 2016 hvor de udgav tre mixtapes på deres Soundcloud. I 2017 udgav de deres debut EP ’Drengepop’ – siden har bandet udgivet yderligere en EP og tre albums. Senest albummet ’1 Dag Er Vi 1 minde’ fra 2020. Et lille halvt år efter denne albumudgivelse prøvede de helt nye kræfter af, da de slog pjalterne sammen med Artigeardit og lavede tracket ’Stå Op Gå Ned’, der blev P3’s Uundgåelige og toppede de danske streaming hitlister.

 

South of Limbo er en kreativ kulmination mellem fire drenge fra Middelfart. Genremæssigt bevæger bandet sig i synthpoppens univers med tydelige undertoner af indie rock. I South of Limbo er musikken gennemtænkt og teksterne personlige. Bag South of Limbo står Robin, Thomas, Jeppe og Marc, som sammen har til måls at nedbryde hverdagens ventepositioner og kedelige monotoni. At skabe et afbræk i lytterens hverdag, ved at udfordre den blå melankoli med varme og ligefremhed.

Dato
lørdag 11. november 2023
Arrangør
FredericiaLive
Start
21:00
Dørene åbner
20:00
Pladser
Ståpladser
Forsalg
240,-
Medlem 210 kr.
Dørsalg +25
Køb billet

Følg os på Instagram #TOJHUSETFREDERICIA


Find vej