Kom til fredagsJAM og nyd en fyraftensøl med dejlig live musik i caféen i selskab med Esbjerg Meets Carlsen.
Esbjerg Meets Carlsen, er del af en koncertserie, hvor fredagsJAM sætter et musikalskmøde op for to musikere, der ikke har spillet sammen før. Hvoraf den ene musiker altid vil være lokal. Hvorfor? Fordi FredagsJAM handler om at skabe nye musikalske forbindelser og styrke, berige og udvide det lokale netværk.
Denne fredag er det vores lokale organist i Christianskirken og jazz pianist Hans Esbjerg, der skal møde den Københavnske saxofonist Morten Carlsen, der blandt andet kan skrive New Jungle Orchestra og Zirkus Nemo på sit CV.
"Jeg har i hele mit arbejdsliv beskæftiget mig med lyd. Konkret lyd, syntetisk, elektronisk lyd og mange forskellige former for musik. Udgangspunktet var saxofonen, klarinetten og jazzen, den fri improvisation og folkemusik fra Afrika og Østen. Senere har jeg arbejdet med ny musik og lydkunst, både som musiker og komponist." - Morten Carlsen
"Jeg har en dunkel fortid som jazzpianist og er i det hele taget dybt optaget af begrebet improvisation inden for alle mulige genrer." - Hans Esbjerg
Esbjerg Meets Carlsen åbner fredagsJAM med en koncert og herefter er scenen åben for alle med noget på hjerte. Så grib dit instrument og kom og skab nye musikalske forbindelser.
På scenen forefindes flygel, trommesæt, guitar- og basforstærker samt mikrofoner.
Dato
fredag 6. november 2020
|
|
Arrangør |
FredericiaLive
|
Start |
15:00 |
Dørene åbner |
14:00
|
Pladser |
Siddepladser |
Dørsalg |
30,- |