luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere
Søren Huss

Søren Huss

Support Søren Manscher


Søren Huss udgav tilbage i november 2017 3. studiealbum ”Midtlivsvisen” som han selv beskrev som en plade til voksne mennesker. En søndagsplade. En plade til dagen derpå. Dagen efter ungdommen. Albummet har langsomt men sikkert udviklede sig til et triumftog for den gode Hr Huss. Albummet er gået guld og har solgt over 10.000 eksemplarer og fik bl.a. en steppeulv for årets album. Live mæssigt har han spillet for udsolgte huse overalt i landet. De sidste par måneder har Søren Huss været i skrive-mode og foråret skal derfor bruges til at indspille nyt materiale. Om det bliver til album, Ep eller singler ved ingen, men ny musik skal der i hvert fald indspilles og det skal blive spændende at se hvad det bliver til.

 

Søren siger selv:

 

“ Jeg har de sidste par år kun spillet koncerter for siddende publikum med undtagelse af lidt festivaler og det har været fantastisk. Helt utroligt mange uforglemmelige øjeblikke. Men under sidste tour med Hussband, faktisk midt i Ingen appel, mens jeg stod og slog på min guitar med en trommestik og dansede rundt samtidig med, at Hussbandet strakte ben, opstod et behov for at spille for et stående publikum. Så derfor ligger der nu en tour i efteråret 2019 rundt på de danske spillesteder. Glæder mig til at danse med jer.”

 

 

Support

Søren Manscher er et relativt ubeskrevet blad på den danske musikscene, men den 29-årige sanger og sangskriver er en erfaren musiker, som har været aktiv i flere indiebands, hvor han fortrinsvis har skrevet og sunget sange på engelsk. Med sin aktuelle single ‘Lagener’ springer han ud som poetisk og skarpsindig historiefortæller i eget navn. Men i modsætning til tidligere bliver sangene denne gang skrevet og sunget på modersmålet:

“Jeg har skrevet på dansk i mange år, men havde ikke sådan rigtig fået hul ind til hvad mit sprog egentlig var. Imens jeg studerede på konservatoriet i Aarhus, fik jeg en trang til at skrive meget mere hverdagsnært, sådan helt konkret om hvad sker er i hverdagen. For eksempel om mærkelige fester, pinlige kommentarer, kærestesnakke - sådan nogle ting, som folk virkelig kan forholde sig til. Det blev lige pludselig interessant for mig. Jeg tror, det kom af, at jeg boede sammen med nogle venner, som var vilde med Skammens Vogn, hvor Nikolaj Zeuten er virkelig god til at beskrive de der ting. Her skete der et eller andet med mig, så jeg tænkte, “Nå det behøver ikke at være så alvorligt eller trist, hvis jeg vil røre folk. Det kan også godt være underfundigt og sjovt” - fortæller Søren Manscher.

Dansksprogede hverdagssange. Sådan beskriver han selv sine dagbogsagtige sange, der ofte handler om forsøget på at forstå det sociale spil og begå sig mellem andre mennesker. Tematisk kredser de poetiske sange om småt og stort i hverdagen, hvor fokus er på det nære og genkendelige. Det præger også førstesinglen ‘Lagener’, som dog skiller sig en smule ud ved at være en poetisk, men også lidt tvetydig, kærlighedssang:   

“Jeg skrev ‘Lagener’ for et års tid siden i Finland, hvor min kærestes familie har sommerhus på en klippe med havudsigt. Tanken var at finde forskellige billeder på glæde i dagligdagen. For mig var det en nøgen kvinde, som ligger i blåbærlyngen i månelyset. Og lagenerne, der blafrer i vinden, mens samme kvinde vander en orkidé bag et vindue. Det er jo et meget idyllisk billede på, at her er der ro og fred. For mig er ”Lagener” langt hen ad vejen en glad sang, men der er også en tristesse i den. Der er en afstandtagen i det at betragte kvinden. Jeg’et drømmer om at komme tæt på, men samtidig er han hæmmet. Der er en afstand - og måske lidt en frygt for intimitet?”  - forklarer Søren Manscher om debutsinglen.

Dato
torsdag 7. november 2019
Arrangør
FredericiaLive
Start
20:00
Dørene åbner
19:00
Pladser
Ståpladser
Forsalg
345,-
Medlem/studiekort
315,-
Dørsalg: + 25 kr.
UDSOLGT

Følg os på Instagram #TOJHUSETFREDERICIA


Find vej