luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere
Mames Babegenush

Mames Babegenush

Sprudlende dansemusik - øst møder nord


Mames Babegenush er øst, der møder nord. Stærke skandinaviske rødder sammenflettet med den sprudlende dansemusik fra Østeuropa; fra stemingen af nordiske fyrretræer til farverige bryllupper i Rumænien, giver Mames Babegenushs musik en følelse af på én gang nordisk vintermelankoli og ekstatisk glæde. Gruppen har brugt mange år på at finpudse deres fortolkning af den traditionelle jødiske og østeuropæiske folkemusik, og de har altid insisteret på at give deres musik et personligt præg. Gennem tiden har de optrådt med navne som blandt andre Gogol Bordello, Yuri Yunakov og The William Blakes.

Mames Babegenush er tilbage med deres femte studiealbum. Det hedder Mames Babegenush with Strings, og som titlen antyder, har de på albummet fået selskab af en strygerkvartet fra nordiske LiveStrings. Mames Babegenush beskriver sig selv som et liveband, og selvom musikken naturligvis er skrevet og komponeret på forhånd, så finder den først sin endelige form, når den bliver fremført for et publikum. Det er især tilfældet på Mames Babegenush with Strings, som er optaget foran et live publikum. Det er med til at give albummet en autenticitet og en nerve, som er svær at opnå i et studie. ”Det er vores bedste og reneste album til dato. Vi har valgt at gribe det meget minimalistisk an denne gang, så alt, hvad du hører på albummet, er præcis, som det lød, da vi optog det live foran en publikum. Der er ingen elektroniske elementer eller efterredigeringer, alt er akustisk,” siger saxofonist Lukas Bjørn Rande.

 

Inspirationen til Mames Babegenush with Strings er fundet i østeuropæisk folkemusik og i klassisk musik fra Norden, og albummet er derfor en eklektisk blanding af traditionelle østeuropæiske folkesange og bandets egne numre, som har en markant mere nordisk lyd. Det giver et album, som kan rumme alt fra lyden af nordisk vintermelankoli til den ekstatiske og umiddelbare danselykke ved et østeuropæisk bryllup.

Dato
søndag 18. november 2018
Arrangør
FredericiaLive
Start
20:00
Dørene åbner
19:00
Pladser
Siddepladser
Forsalg
130,-
Medlem/studiekort
100,-
Køb billet

Følg os på Instagram #TOJHUSETFREDERICIA


Find vej