Påskerock er kommet for at blive – showet bliver ved med at vokse og publikum kan forvente en sprængfarlig koncert! I Søgge’s travle turnékalender, er det lykkedes, at finde plads til årets rockshow i Eksercerhuset.
Julerock blev sidste år til Påskrock, og det var så stor en succes at det gøres til en fast tradition. Der har kun været positive tilbagemeldinger, og derfor gøres flytningen permanent.
Påskerock afholdes fredag d. 29. marts 2024 i Eksercerhuset og billetsalget starter torsdag d. 04 januar kl. 10:00.
Påskerock er stadig med rod i det lokale musikmiljø og under ledelse af Søren "Søgge" Andersen, den tidligere fæstningsdreng, der i dag er den ene halvdel af Electric Guitars, og desuden har spillet med alt fra Glenn Hughes til Anne Linnet, fra DAD til Mike Tramp, Sanne Salomonsen, Electric Guitars og Jesper Binzer m.fl.
Søgge udtaler: “Vi har for længst skrevet historie. Påskerock startede som Julerock i Det Bruunske Pakhus. Så solgte vi 400 billetter i Tøjhuset og nu er traditionen 1.000 billetter i Eksercerhuset! Bandet glæder sig og vi lover et hold af stærke solister”
Søren “Søgge” Andersen trommer igen sammen med et suverænt husorkester, et hav af musikere med lokale rødder - og mon ikke der også kommer en overraskelse eller 2..!
Dato
fredag 29. marts 2024
|
|
Arrangør |
Diverse arrangører
|
Obligatorisk garderobe |
Ja |
Lokation |
Eksercerhuset |
Start |
20:30 |
Dørene åbner |
19:00
|
Pladser |
Ståpladser |
Forsalg |
325,- |
Dørsalg +25 |