luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere
Rikke Thomsen

Rikke Thomsen

PLUS1 KONCERT


PLUS1 er formiddagskoncerter én gang om måneden på Tøjhuset, hvor det handler om at invitere, glæde sig, opleve og hygge sig sammen. Med alle billetter følger nemlig én gratis billet, derfor navnet PLUS1. Så kom og nyd en god koncert med en du holder af.
I april 2019 bragede Rikke Thomsen gennem lydmuren på sin egen stille facon.
Alene med sin guitar, sang hun om ikke at høre til, om udlængsel og om hjemve... på klingende sønderjysk. Singlen Åltins Koldt i København, gik viralt på samtlige danske medier, stærkt efterfulgt af EP'en Omve'n Hjemve - 6 sange, der ramte Sønderjylland direkte i hjertekulen og hurtigt spredte sig ud i årerne til det ganske danske land.
Rikkes fortællinger omhandler det nære, det kære og den tunge kuffert, hun har taget med sig, fra sin lille flække i Sønderjylland. Sangene er skrevet med kærlighed, skrøbelighed og som en stille opsang og cadeau til dem og det, hun kommer fra. Guitarspillet er stærkt og gennemtænkt og indkapsler sangene på særlig fornem vis i et, på een og samme gang, nutidigt og traditionelt singer/songwriter univers.
Efter udgivelsen af Omve'n Hjemve, modtog den 28-årige Rikke Thomsen Modersmål Prisen 2019 for sin indsats for den sønderjyske dialekt - tilmed som den yngste modtager nogensinde.
Nu drager hun ud på sin tour med hånden fuld af nye sange, såvel som sangene fra Omve'n Hjemve, svøbt i sjove, skæve og underspillede anekdoter fra livet på og af landevejen.

Dato
onsdag 9. marts 2022
Arrangør
FredericiaLive
Start
11:00
Dørene åbner
10:00
Pladser
Siddepladser
Forsalg
170,-
Medlem/studiekort
140,-
Dørsalg +25
UDSOLGT

Følg os på Instagram #TOJHUSETFREDERICIA


Find vej