luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere
Få pladser Ivan Pedersen & Trio

Ivan Pedersen & Trio



50 år på scenen og stadig spillevende.

 

Sangeren har været i gang i to menneskealdre - og har stadig hjertet med.

 

Det er vel i orden at gå på pension, når man er 67 år gammel.

Det er imidlertid ikke tilfældet med dansk musiks Grand Old Man - Ivan Pedersen

Det ville vel egentligt også have været på sin plads med et otium, når man, som han, har stået på scenen i mere end 50 år…. Siger det lige igen 50 år!

Men det kunne Ivan ikke drømme om, og heldigvis for os, så er han stadig en af landets bedste sangere. Det hørte vi tydeligt efter den meget velbesøgte 50 års jubilæumstur sidste år, hvor Ivan blandt andet præsenterede os for sit seneste albumudspil ”Min Verden Er Venlig”.

 

Efter en veloverstået hjerteoperation i februar, er Ivan atter i fulde omdrejninger, og ledsaget af sin fremragende trio kan du se frem til en aften med super musikere, der gennem årene næsten er groet sammen med Ivan.

Du kommer til at genhøre gamle kendinge, numre fra det seneste album og hvem ved, hvad der ellers kommer til at ske?

 

I reglen disker Ivan op med små courserier om dagligdagens begivenheder med bidske, kærlige pointer, så vi ser frem til en aften med grin, smil og enkelte hårrejsende øjeblikke.

 

Nye lyttere kan begynde her.

Dato
torsdag 29. marts 2018
Arrangør
FredericiaLive
Start
20:00
Dørene åbner
19:00
Pladser
Siddepladser
Forsalg
200,-
Medlem/studiekort
170,-
Køb billet

Følg os på Instagram #TOJHUSETFREDERICIA


Find vej